Los Angeles Rams har tradet sig til hjælp på runningbackpositionen. 26-årige Sony Michel (5’11”, 215lbs) kommer til Rams gennem en handel med New England Patriots, som modtager et femte og et sjetterunde-pick i 2022 — eller et fjerderundevalg betinget af, at Rams får et kompensationsvalg for tabet af S John Johnson i free agency.
Opdateret d. 29.08.21: Løsningen skitseret ovenover var lige kreativ nok iht. nye regler. Derfor blev der i sidste ende i stedet tale om et 6. runde i 2022 og et 4. runde i 2023. En smule dyrt måske, men man kan ende med at få noget tilbage, hvis man mister Michel i free agency næste offseason.
Rams mistede jo allerede umiddelbart inden training camp deres startende HB Cam Akers. Ham havde man ellers store forhåbninger til, men han rev altså sin akilles over og er dermed ude for sæsonen.
Derpå mistede man backup runningback og kick returner Raymond Calais under preseasonkamp nr. to. Han brækkede foden og er også ude for sæsonen.
HB Darrell Henderson døjer med småskader – og har faktisk gjort det gennem sin karriere. Henderson har bestemt talent, har vist gode takter tidligere og vil helt sikkert stadig få en stor rolle for Rams i 2021-22. Men der har eksisteret en reel usikkerhed hos trænerstaben på, om Henderson kunne forventes at kunne bære læsset som primær workhorse runningback gennem en hel sæson. …
Read More Read More