Browsed by
Category: Nyhedsarkiv

Preview Wild Card: Rams vs. Vikings

Preview Wild Card: Rams vs. Vikings

Los Angeles Rams (10-7) vs. Minnesota Vikings (14-3) kl. 02.00.


[Fra facebook]

Los Angeles Rams havde en svær og skadesplaget start på sæsonen. De gik temmelig vingeskudte til en tidlig bye week i sjette spilleuge med en ærgerlig 1-4 record, på en ubehjælpelig sidsteplads i NFC West. Men sørme om det ikke lykkes med en stærk slutspurt at vinde NFC West! Og nu står vi så foran en Wild Card-kamp, som man nærmest ikke havde turdet håbe på.

Det unge forsvar er trådt i karakter, mens angrebet dog undervejs har haft lidt svært ved at komme rigtig op i gear og score points — og ofte starter kampene temmelig sløvt. Dette skal gerne være fixet til i nat, hvis Rams, som er underdogs, skal komme af sted med en sejr over Minnesota Vikings.

Godt nok vandt Rams 30-20 over Vikings tidligere på sæsonen efter en flot kamp af blandt andre QB Matthew Stafford, som kastede fire touchdowns. En gentagelse vil være fantastisk! Men Vikings har været stærke i år og har blot tabt tre kampe. QB Sam Darnold har overrasket positivt, mens HB Aaron Jones og en farlig WR-duo bestående af Justin Jefferson og Jordan Addison kan gøre livet svært for ethvert forsvar. Vikings’ forsvar er til at forhandle med, men de er opportunistiske og interceptede hele 24 bolde i den regulære sæson (nr. 1 i NFL), mens de registrerede 48 sacks (nr. 5 i NFL).

Rams skulle egentlig nyde godt af hjemmebanen på SoFi Stadium, men grundet de voldsomme brande i Los Angeles har man desværre måtte flytte kampen til Arizona. Så selvom det på papiret er en hjemmekamp, spilles kampen på neutral grund. Vi må håbe på, at mange Rams-fans alligevel finder sig til rette på lægterne i Glendale.

Skadesmæssigt er rookie HB Blake Corum blevet placeret på IR, efter at han brækkede armen i sæsonfinalen. S John Johnson III er blevet aktiveret, og man har hentet en gammel kending til practice squad i form af HB Royce Freeman. Ellers er alle mand dømt klar til kamp. For Vikings er LB Patrick Jones II (knæ) dømt ude, mens DT Taki Taimani (ankel) og HB Cam Akers (syg) er questionable.

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Los Angeles Rams (9-6) vs. Arizona Cardinals (7-8) kl. 02.00.


[Fra facebook]

I nat kl. 02.00 går det løs! Los Angeles Rams ligger øverst i tabellen, men Seahawks puster dem i nakken med en sejr i torsdags.

Rams har to divisionskampe på hjemmebane tilbage i den regulære sæson, og den første mod Cardinals, med danske OG Hjalte Froholdt som profil på den offensive linje, bliver årets vigtigste kamp til dato! Rams fik jo stor-klø, sidst de to mandskaber mødtes i spilleuge 2 (10-41). Men siden da er det gået fremad for Rams – og den helt modsatte vej for Cardinals, som har tabt fire af de seneste fem kampe og blev endeligt elimineret fra playoff-contention i sidste uge. Cardinals har altså intet at spille for – men jeg er sikker på, at de er max-motiverede for muligheden for at stikke en kæp i hjulet for Rams… Så let bliver det nok ikke, selvom Rams er små favoritter.

Næste uge venter Seahawks så til en potentielt nail-biter – men Rams kan faktisk, med lidt hjælp, gøre den kamp totalt ligegyldig. NFC West-titlen tilhører Los Angeles, hvis Rams vinder i nat, og får hjælp med minimum tre sejre og en uafgjort i følgende kampe:

  • Vikings (vs. GB)
  • Bills (vs. NYJ)
  • Whiners (vs. DET)
  • Commanders (vs. ATL)
  • Bengals (vs. DEN)
  • Browns (vs. MIA)

Men selv hvis Rams ikke får den hjælp, er de alligevel så godt som sikrede med en sejr (>99%). Taber Rams, skal det hele afgøres i sidste spilleuge.

Skadesmæssigt ser det godt ud for Rams, omend RT Rob Havenstein er questionable med en skulder-skade.

Jeg prøver at stå op i nat – tak guderne for juleferie og weekend!

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 16: Rams @ Jets

Preview Week 16: Rams @ Jets

Los Angeles Rams (8-6) @ New York Jets (4-10) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Rams har sneget sig op i toppen af NFC West, men der skal flere sejre til, da det kun er vinderen fra divisionen, der kommer i slutspillet.

En svær kamp venter i New York! Rams kan og skal vinde den her, men den kunne blive tæt, og det kunne sagtens være en “trap-game”. Jets har spillet bedre på det seneste og har fået gang i noget fornuftigt angrebsspil. Jeg er i hvert fald nervøs!

Skadesmæssigt ser det fint ud for Rams. CB Cobie Durant er tilbage, og så får TE Tyler Higbee endelig sæson-debut mod Jets i aften!

Kom så med en tidlig julegave!!

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 13: Rams @ Saints

Preview Week 13: Rams @ Saints

Los Angeles Rams (5-6) @ New Orleans Saints (4-7) kl. 22.05.


[Fra facebook]

Ikke overraskende måtte Rams se sig slået i søndags mod formstærke Eagles. Dermed er Rams nede på en tredjeplads i divisionen. Men NFC West er stadig utrolig tæt. Rams har dog brug for en sejr i aften, hvis ikke Seahawks skal trække fra i toppen. Seahawks er på 6-5 og har en, på papiret, overkommelig kamp mod Jets i aften.

Efter en stærk start havde Saints store problemer tidligere på sæsonen, hvor de måtte inkassere syv nederlag i træk. De har dog vundet deres seneste to kampe inden deres bye i sidste uge, og det lader til, at de har fundet en god formel i brugen af ‘schweizerkniven’ Taysom Hill, som må forventes at få en del muligheder i aften. Saints er bare bedre, når Hill er involveret. En af kampens nøgler, hvis Rams skal sejr-rigt ud af New Orleans, bliver da også at forsøge at lukke ned for Hills eksplosivitet, når han er på banen.

Rams’ offensive linje er endelig ved at være ved fuld styrke. Dog døjer LT Alaric Jackson med en fod-skade og har ikke trænet med i ugens løb. Han er questionable. Til gengæld er RT Rob Havenstein tilbage. Han har været savnet de sidste par uger!

TE Tyler Higbee (knæ) er endelig ved at være tilbage. Han er begyndt at træne med igen, men er endnu ikke blevet aktiveret fra PUP.

Backup OLB Nick Hampton er questionable med en triceps-skade.

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 12: Rams vs. Eagles

Preview Week 12: Rams vs. Eagles

Los Angeles Rams (5-5) vs. Philadelphia Eagles (8-2) kl. 02.20.


[Fra facebook]

Med sejren over Patriots i søndags befinder Los Angeles Rams sig nu på en andenplads i NFC West! Den er dog tæt i år! Cardinals er pt. i toppen med seks sejre, mens resten af divisionen har fem sejre hver. Rams er altså hverken langt fra toppen, eller fra bunden, så der er brug for sejre!

Rams møder desværre natten til mandag (…!) et formstærkt Eagles-mandskab, som har vundet deres seneste seks kampe. En stor udfordring for et Rams-hold, som stadig er ved at finde sig selv. Alt andet lige vil det være en stor overraskelse, hvis Rams kan tage komme ud af spilleuge 12 med en sejr.

Skadesmæssigt er CB Charles Woods (ankel) dømt ude, mens RT Rob Havenstein (ankel) er stærkt tvivlsom.

For Eagles er WR DeVonta Smith (fiber) ude.

Kan Rams sætte en stopper for Eagles hjemme på SoFi-Stadium?

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 11: Rams @ Patriots

Preview Week 11: Rams @ Patriots

Los Angeles Rams (4-5) @ New England Patriots (3-7) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Med nederlaget til Dolphins i primetime natten til tirsdag befinder Rams sig nu igen i bunden af NFC West sammen med Seahawks. De er ikke langt fra toppen, men der er brug for sejre for at hænge i. En middelmådig modstander som Patriots er en rigtig god mulighed for at komme tilbage i sejrs-kolonnen; denne kamp skal bare vindes.

Rams har dog haft en kort uge til forberedelserne, og nu går turen altså til Gillette Stadium og en af de få tidlige kampe, som heldigvis fløjtes i gang allerede kl. 19.00 dansk tid! Dét vil jeg nyde!

Jeg håber, at de er blevet klar, og at angrebet kan præstere bedre end mod Dolphins. Det er angrebet, der har haltet, mens det unge (og billige!) forsvar er blevet bedre og bedre, som sæsonen er skredet frem – jeg ser frem til mere af det fornuftige pres-spil fra den defensive linje og edge-rusherne, som vi har været vidne til på det seneste. Rookies OLB/EDGE Jared Verse og DE Braden Fiske har vist sig at være rigtig gode draft valg, men de unge veteraner OLB/EDGE Byron Young, DT Kobie Turner og NT Bobby Brown har også steppet godt op i fraværet af legenden Aaron Donald.

Netop Byron Young er dog questionable med en knæskade og har blot trænet begrænset med i ugens løb. Mon dog ikke at han bliver klar? Backup CB Josh Wallace (hofte) er også questionable frem mod kampen i aften, mens CB Charles Woods (ankel) og DT Neville Gallimore (nakke) er dømt ude.

Det bliver særligt spændende at se, hvad HC Sean McVay vælger at gøre ift. den offensive linje. Jonah Jackson og Steve Avila var tilbage fra IR i mandags på henholdsvis center- og left guardpositionen. Man ofrede derved kontinuiteten, og resultatet var ikke godt. Holder man sig til dén kombination og håber, at Jackson og Avila er mere klar i aften, eller skifter man tilbage til en eller begge de to rookies OC Beaux Limmer og LG Justin Dedich?

RT Rob Havenstein (ankel) er stadig ude mens den primære backup Joe Noteboom (ankel) er doubtful. Warren McClendon indtager RT-positionen, hvis Noteboom ikke bliver klar.

Kom så med en sejr!

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 10: Rams vs. Dolphins

Preview Week 10: Rams vs. Dolphins

Los Angeles Rams (4-4) vs. Miami Dolphins (6-2) kl. 02.15.


[Fra facebook]

Monday Night Prime Time… Los Angeles Rams møder Miami Dolphins (med CB Jalen Ramsey på forsvaret!) hjemme på SoFi Stadium sent i nat / tidligt i morgen.

Rams kommer ind i uge 10 med tre sejre i træk i bagagen, mens Dolphins har tabt deres sidste tre og slet ikke har fået den start på sæsonen, som man havde forventet. Men ligesom Rams har Dolphins nu fået nogle af sine skadede stjerner tilbage, og det ellers så eksplosive angreb er nu igen så småt begyndt at præstere med QB Tua Tagovailoa bag center.

C/G Steve Avila og G Jonah Jackson kan begge være tilbage for Rams, mens RT Rob Havenstein og DT Neville Gallimore er dømt ude. Se mere her.

Både Cardinals og Whiners vandt i går, så en Rams-sejr vil være yderst kærkommen i bestræbelserne på at hænge i i kapløbet om NFC West.

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 9: Rams @ Seahawks

Preview Week 9: Rams @ Seahawks

Los Angeles Rams (3-4) @ Seattle Seahawks (4-4) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Los Angeles Rams havde jo en horribel og skadesplaget start på sæsonen. De gik temmelig vingeskudte til en tidlig bye week i sjette spilleuge med en ærgerlig 1-4 record, på en ubehjælpelig sidsteplads i NFC West, med tiltagende rygter om at man ville opgive sæsonen og søgte trade-partnere til bl.a. afhændelsen af både QB Matthew Stafford og WR Cooper Kupp…

Med to sejre i streg efter bye, og flere nøglespillere tilbage fra skader, ser det dog pludselig meget lysere ud!

Rams er stadig nederst i divisionen, men med en sejr over Seattle Seahawks i aften, og et Cardinals-nederlag mod Bears, kan Rams pludselig tage førstepladsen med en delt 4-4 og fordelen over Whiners. Alt er altså åbnet helt op igen og traderygterne er forstummet noget (der er deadline 5. november🤞🏻).

Skadesmæssigt er P Ethan Evans (syg), OL Joe Noteboom (ankel) og NT Neville Gallimore (skulder) dømt ude til den vigtige divisionskamp. Man har hentet UDFA rookie P Ty Zentner til practice squad og forfremmet ham til den aktive roster til i aften. WR Puka Nacua skadede knæet lidt igen under træning. Det var vist bare et slag denne gang. Han er questionable, men forventes at spille. S Kam Curl (knæ), WR Jordan Whittington (skulder) og CB Charles Woods (tå) er også questionable.
For Seahawks er den dygtige WR DK Metcalf ude med en knæskade. Og så er Rams’ tidligere ILB Ernest Jones IV jo (desværre) blevet traded fra Titans til Seattle. Jeg håber ikke, at han kommer til gøre en forskel i aften, selvom han nok vil være ekstra motiveret!..

Kom så med en sejr!

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 8: Rams vs. Vikings

Preview Week 8: Rams vs. Vikings

Los Angeles Rams (2-4) vs. Minnesota Vikings (5-1) kl. 02.15.


[Fra facebook]

Efter en tiltrængt sejr over Las Vegas Raiders i søndags står den allerede i nat på en svær kamp mod Vikings hjemme på SoFi stadium.

Vikings har været stærke i år! Rams får dog endelig WR Cooper Kupp (ankel) tilbage til det udfordrede angreb. Og som om det ikke var nok, er der også en optimisme omkring WR Puka Nacua (knæ), som også kan være på vej tilbage allerede i nat. Måske! Spændende bliver det!

En sejr vil for alvor etablere Rams tilbage i kampen om NFC West, mens et nederlag vil svie og give yderlige incitement til at forfølge trademuligheder før deadline 5. november. Trademuligheder som inkluderer netop Cooper Kupp… Kan dette være Kupps sidste kamp i hornene? Jeg håber det ikke!!

DT Neville Gallimore (skulder) og DT Braden Fiske (ryg) er questionable, mens ILB Troy Reeder (fiber), WR Jordan Whittington (skulder) og OL Joe Noteboom (ankel) er dømt ude.

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 7: Rams vs. Raiders

Preview Week 7: Rams vs. Raiders

Los Angeles Rams (1-4) vs. Las Vegas Raiders (2-4) kl. 22.05.


[Fra facebook]

Efter nederlaget til Green Bay Packers i spilleuge fem, og en tiltrængt bye week, venter nu et opgør mod Las Vegas Raiders på hjemmebanen SoFi Stadium. En kamp som bare skal og bør vindes, hvis Rams skal have en chance for at få vendt skuden i denne sæson. Raiders har med 2-4 bestemt heller ikke fået den sæsonstart, som de havde håbet på, og ligger nu sidst i AFC West.

WR Cooper Kupp (ankel) er tilbage på træningsbanen. Dog stadig i begrænset omfang. Kupp er questionable, men meldinger lyder på, at han nok ikke kommer på banen i aften. Rams spiller allerede igen natten til fredag mod Vikings. Denne kamp kunne være et mere sandsynligt mål for Kupps tilbagevending. I det hele taget kom den tidlige bye week ret belejligt for et meget skadesplaget Rams-mandskab. Man har således nu åbnet ‘træningsvinduet’ for OL Joe Noteboom, der dermed er på vej tilbage fra IR. Han forventes dog ikke at blive aktiveret til denne kamp, men det er endnu et tegn på, at det så småt begynder at gå den rigtige vej for Rams’ skadessituation. Så skal resultaterne bare også snart følge med!

Til kampen har Rams igen forfremmet CB Ahkello Witherspoon fra practice squad. I Rams’ sidste kamp mod Packers, var den højt profilerede free agent-tilføjelse Tre’Davious White blevet fravalgt helt på cornerback-positionen. Han har godt nok også spillet elendigt. På trods af nederlaget gik det faktisk okay med kombinationen af Darious Williams, Cobie Durant og Witherspoon. Man savnede ikke White, i hvert fald. Det bliver spændende at se, om man vælger at gøre det samme mod Raiders i aften. Og om evalueringerne i løbet af bye week har givet anledning til andre rostermæssige eller taktiske forandringer og justeringer efter den rigtig dårlige sæsonstart.

I ugens løb har man signet WR Xavier Smith permanent til den aktive roster fra practice squad. Han har vist sig som en dynamisk returner. Han har byttet plads med OT Geron Christian, som til gengæld er blevet degraderet til PS.

Kom så med en sejr!

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)