Preview Week 7: Rams @ 49ers
Los Angeles Rams (6-0) @ San Francisco 49ers (1-5) d. 21.10.18, kl. 22:25
På grund af travlhed bliver denne uges optakt blot en lille teaser.
Her i syvende spilleuge er Los Angeles Rams for tredje kamp i træk på udebane. De bliver dog i Californien, hvor holdet er rejst lidt nordpå til Santa Clara. Her skal Rams møde ærkerivalerne San Francisco 49ers for første gang i år på Levi’s Stadium. Kampen skulle oprindeligt have været en primetime-kamp, men pga. San Franciscos ringe record, er den blevet flyttet til et, for os danskere, mere menneskeligt tidspunkt.
Efter seks spilleuger er Rams og Whiners på hver sin ende af tabellen i NFL. Whiners var af mange (inklusiv mig selv) spået til at kunne kæmpe med om divisionstitlen og playoff-placeringer i år, men de ligger lige nu aller-nederst i NFC West med blot en enkelt sejr indtil videre for sæsonen (over Lions i uge 2). Rams er derimod det eneste ubesejrede hold i NFL og ligger med 6-0 ganske komfortabelt i front i divisionen. …