Browsed by
Category: Nyheder

Preview Week 5: Rams vs. Eagles

Preview Week 5: Rams vs. Eagles

Los Angeles Rams (2-2) vs. Philadelphia Eagles (4-0) kl. 22.05.


[Fra facebook]

Heldigvis holdt Los Angeles Rams stand i sidste uge og vandt i overtid i Indianapolis efter en heroisk indsats af QB Matthew Stafford og rookie WR Puka Nacua. Vigtigt! Ikke mindst fordi Rams står overfor en stor udfordring i aften mod ubesejrede Philadelphia Eagles; et rigtig stærkt mandskab, som jo også gjorde en god figur i Super Bowl i sidste sæson.

Der er dog et par faktorer, som giver forhåbninger om en tæt kamp og muligheden for en potentiel overaskelse i aften. For det første har Rams her op til kampen aktiveret både WR Cooper Kupp (fiber) og rookie OLB Ochaun Mathis (knæ) fra IR-return. Rams’ offense har været ganske potent her i starten af sæsonen, men tilføjelsen af en af ligaens allerbedste på receiverpositionen vil helt sikkert gøre angrebet endnu sværere at håndtere for modstanderen. Jeg ser i hvert fald frem til at se, hvordan ham og Puka bruges sammen! Og så er Rams på hjemmebane.

Skadesmæssigt må Rams desværre undvære OL Joe Noteboom (lyske). Kevin Dotson har gjort det udmærket i hans fravær på right guard-positionen. LT Alaric Jackson (fiber), som sad ude i sidste kamp, er questionable, men forventes at spille. DE Desjuan Johnson er blevet opereret i sin tommel og er doubtful.

Eagles må blandt andre undvære stærke DT Fletcher Cox (ryg) og startende OG Cam Jurgens (fod).

En svær kamp venter! Det vil være lidt sensationelt, hvis Rams tager den her!

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

Preview Week 4: Rams @ Colts

Preview Week 4: Rams @ Colts

Los Angeles Rams (1-2) @ Indianapolis Colts (2-1) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Efter en ellers god start spillede Rams en dårlig kamp i sidste uges nederlag til Bengals. Her i uge 4 venter så Indianapolis Colts i en sjælden kl. 19-kamp. En udebanekamp som sikkert bliver svær, men som meget gerne skal vindes! Ellers kan Rams let risikere at være 1-4 efter næste uges kamp mod stærke Eagles – og så er der meget langt op!

Skadesmæssigt må Rams måske undvære LT Alaric Jackson (fiber). Da han udgik i mandags, satte man Zach Thomas ind. Det var ingen succes. Hvis Jackson ikke spiller, kunne jeg derfor forestille mig, at Joe Noteboom rykkes ind på sin gamle plads som left tackle.

TE Tyler Higbee og WR Ben Skowronek er begge questionable med akilles-problemer, men Higbee lyder i hvert fald til at blive klar. S John Johnson III er også questionable.

WR Puka Nacua ser ud til at være blevet sin muskelskade kvit og er helt klar til kamp.

For Colts er rookie QB Anthony Richardson tilbage efter at have siddet ude en spilleuge med hjernerystelse. En spændende og dynamisk spiller, som også kan give problemer med sine løbeevner.

Til gengæld ser det skidt ud for Colts’ offensive linje, hvor både startende center Ryan Kelly og startende left tackle Bernhard Raimann er dømt ud. Også med hjernerystelsessymptomer. DT DeForest Buckner har ikke trænet hele ugen pga. lyske- og rygproblemer. Han er questionable.

Det bliver desuden et gensyn med Rams’ tidligere kicker Matt Gay, som er kommet til Indianapolis til denne sæson. Her har han startet sæsonen rigtig fint og har endnu ikke misset et spark.

Vi må krydse fingrene for en bedre præstation end i sidste uge!

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

Preview Week 3: Rams @ Bengals

Preview Week 3: Rams @ Bengals

Los Angeles Rams (1-1) @ Cincinnati Bengals (0-2) kl. 02.15.


[Fra facebook]

Monday Night Prime Time Football… er altså ikke så fedt, når man bor herovre i Europa…
Kl. lort i nat tørner vores Los Angeles Rams ud til et rematch fra Super Bowl 2021-22. Denne gang på udebane mod Cincinnati Bengals. En kamp som Rams faktisk har en udmærket mulighed for at vinde! Bengals er startet overraskende skidt, og QB Joe Burrow døjer med en lægmuskel-skade. Bengals trækker beslutningen til det sidste, men seneste nyt er, at han forventes at spille. Dog vil han være langt fra 100%.

Rams er modsat Bengals startet sæsonen overraskende stærkt! Jo, de endte da med at tabe over Whiners i sidste uge, men det var en spændende kamp mod et stærkt hold, og Rams viste fortsat rigtig gode takter og hang på langt ind i fjerde.

Skadesmæssigt ser det også fint ud for Rams. Rookie WR Puka Nacua, er, som i sidste uge, questionable til aftenens kamp med en muskelskade i mave-/side regionen. Han forventes dog at spille. De sidste par kampe er Puka blevet brugt uforholdsmæssigt meget, og han har allerede fået en stor rolle på et angreb med ny energi og nerve.

Joe Noteboom, som har gjort det fortrinligt i sin nye rolle som startende RG, udgik fra sidste uges kamp med en skulderskade. Hans fravær kunne ses og mærkes med det samme på den offensive linje. Det viste sig heldigvis ikke at være en alvorlig skade, og han er klar til kamp i nat.

HB Cam Akers var yderst overraskende inaktiv i sidste uge. Han er i mellemtiden blevet byttet til Vikings. Efter tre års op- og nedture blev det angiveligt til sidst Akers’ personlighed, eller måske arbejdsmoral, som ikke passede ind i den kultur, man gerne vil bygge op i L.A. HB Kyren Williams har vist gode takter i år. Han ser ud til at kunne bære rollen som starter fremadrettet. Ronnie Rivers, rookie Zach Evans og Royce Freeman supplerer på positionen.

Kan Rams fortsætte det gode spil og tage anden sejr i den unge sæson her natten til tirsdag? Vi krydser alt, hvad der krydses kan!

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

Preview Week 1: Rams @ Seahawks

Preview Week 1: Rams @ Seahawks

Los Angeles Rams (0-0) @ Seattle Seahawks (0-0) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Sæsonen 2023 starter nu! Efter en offseason hvor Rams har sagt farvel til en mængde veteraner og profiler, og goddag til et uhørt antal rookies, skyder Los Angeles Rams sæsonen i gang søndag aften mod en af divisionsrivalerne, Seahawks, på udebanen Lumen Field i Seattle!

Som led i en spareøvelse, og for at sætte sig holdet op for succes i årene der kommer, er Rams tyndt besat på mange positionsgrupper (roster). De er unge og uerfarne, og spåes ikke mange chancer i 2023. Jeg tror da heller ikke på Super Bowl i år, og det bliver svært at hente en sejr hjem fra Seattle i aften, men hvis Rams undgår de mange skader, som vi så i 2022, så kan de godt ende med at overraske mange. Rams har jo stadig QB Matthew Stafford, DL Aaron Donald og ganske solide receivere ledet af WR Cooper Kupp. Sidstnævnte starter dog sæsonens første fire kampe på IR, mens man håber at få styr på en genstridig muskelskade. Van Jefferson, Ben Skowronek, Tutu Atwell og rookie Puka Nacua må steppe op i Kupps fravær. Samt tight ends og running backs, selvfølgelig. Den offensive linje er raske og bør, med erfaringen fra sidste år og tilføjelse af talent i draft (LG Steve Avila) og free agency (backup OG Kevin Dotson) være bedre stillet end sidste år. Joe Noteboom træder lidt overraskende ind som starter på RG ved siden af RT Rob Havenstein, mens Alaric Jackson vandt pladsen som startende LT (depth chart).

Forsvaret ser mere suspekt ud. Hvor presset skal komme fra, udover Donald, er svært at se, og Rams’ secondary er meget uerfarne.

Dét bliver i hvert fald spændende!

Skadesmæssigt ser det okay ud indtil videre. Udover Kupp, er TE Hunter Long (lår) også blevet placeret på IR i ugens løb. Her befinder rookie edge rusher Ochaun Mathis (knæ) sig også. Og så er rookie QB Stetson Bennett dømt ude med en skulderskade (skadesrapport). Man har midlertidigt forfremmet QB Brett Rypien fra practice squad (lad os håbe, at han ikke kommer på banen!). Ellers er alle andre good-to-go! Rams har ingen kicker på den aktive roster pt., men Brett Maher fra practice squad er hentet op. Denne finte kan Rams benytte tre gange, uden at man bruger en rosterplads på ham. Man risikerer selvfølgelig, at han nappes fra practice squad af et andet hold.

Jeg håber, at Rams viser tænder og overpræsterer i år — allerede her fra uge 1! Bliver det en lang sæson, kan vi se frem mod et ’24 med masser af cap-room, et tidligt førsterundevalg og en tilbagevenden til Rams’ aggressive roster-opbygnings-strategi.

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

With the 223rd pick in the 2023 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

With the 223rd pick in the 2023 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

P ETHAN EVANS, WINGATE!


Velkommen i hornene, knægt!

Los Angeles Rams gik ind til draften helt uden nogle specialister på rosteren, så det var ventet, at man et eller andet sted ville bruge et pick eller flere herpå. Det blev nu her i syvende runde, hvor man valgte punter Ethan Evans fra Wingate.

GO RAMS!

(Featured image credit: therams.com)

With the 215th pick in the 2023 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

With the 215th pick in the 2023 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

HB ZACH EVANS, OLE MISS!


Velkommen i hornene, knægt!

Længere nede i sjette runde tradede Rams op for at vælge en spændende, hurtig og fysisk runningback; Zach Evans. Et potentielt steal på dette tidspunkt af draften. Evans blev af flere anset som en top10 runningback i denne draft. Evans kan starte karrieren som god dybde på positionen som backup til Cam Akers og Kyren Williams.

Pick selection: Video.

Highlights:

GO RAMS!

(Featured image credit: therams.com)

With the 182th pick in the 2023 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

With the 182th pick in the 2023 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

CB TRE’VIUS HODGES-TOMLINSON, TCU!


Velkommen i hornene, knægt!

I starten af sjette runde valgte Rams at addressere forsvaret igen. Denne gang men valget af en spændende og eksplosiv cornerback; Tre’vius Hodges-Tomlinson (5’9”, 180lbs) fra TCU. Hodges-Tomlinson er nevø af Hall of Fame running back LaDainian Tomlinson.

Pick selection: Video.

Highlights:

GO RAMS!

(Featured image credit: theramswire.usatoday.com)