Browsed by
Category: Nyheder

Preview Week 1: Rams vs. Colts

Preview Week 1: Rams vs. Colts

Los Angeles Rams (0-0) vs. Indianapolis Colts (0-0) d. 10. sep. 2017 kl. 22:05


Så er det endelig blevet Football Sunday igen, og vores Los Angeles Rams er klar til at starte 2017-sæsonen på hjemmebanen Los Angeles Memorial Coliseum. Rams har en god mulighed for at starte sæsonen godt ud mod Indianapolis Colts fra AFC South, der må gå ind i sæsonen med et par nøglespillere på sidelinjen pga. skader.

Det er i den grad et new look Rams hold der løber ud gennem spillertunnelen kl. 22.05 i aften dansk tid. Ud over de nye flotte hjelme har holdet i denne offseason set en betydelig udskiftning af spillere på holdet. I særdeleshed angrebet er blevet nærmest helt genopbygget her i den unge head coach Sean McVays første sæson bag roret, og det bliver vanvittig spændende at se, om de allerede her i første kamp kan få alle brikkerne til at klikke.

Endelig, endelig, endelig er der rigtig football på programmet igen!

Read More Read More

QB Brandon Allen til Rams

QB Brandon Allen til Rams

Rams har fået tildelt endnu en spiller, som for nyligt blev waived fra hans hold i forbindelse med den store cut-day. Det drejer sig om:

QB BRANDON ALLEN, ARKANSAS:

Allen (6’1”, 219lbs) blev draftet i sjette runde af 2016-draften af Jacksonville Jaguars. Han havde en imponerende college karriere hos Razorbacks, hvor han kastede 64 TDs – en skole rekord – men faldt i draften bl.a. pga. relativt små hænder.

Read More Read More

Waiver Wire og Practice Squad

Waiver Wire og Practice Squad

Selvom holdene ved deadline får barberet rosteren ned på de endelig 53 mand, bliver man dog aldrig færdig med at justere og tilpasse sådan en NFL-trup, der jo, især i bunden, er i konstant forandring.

Rams er ikke anderledes; og efter at have gennemgået de mange cuts rundt omkring i ligaen, og lagt billet ind på nogle af dem man kan lide gennem den såkaldte waiver wire, er Rams blevet tre nye spillere rigere:

Read More Read More

Roster Cuts fra 89 til 53

Roster Cuts fra 89 til 53

Preseason 2017 er overstået! I løbet lørdagen skal Los Angeles Rams foretage nogle svære valg og cutte over 30 spillere, der har været en del af rosteren her under offseason, training camp og preseason. Rams skal som de 31 øvrige hold jo ned og ramme grænsen på 53 tilladte aktive spillere til den regulære sæson. Ved sidste optælling havde Rams 89 aktive spillere på rosteren. HB Lance Dunbar, som starter sæsonen på PUP-listen, kommer ikke til at tælle blandt de 53. Det gør CB Troy Hill og WR Mike Thomas heller ikke, da de begge starter sæsonen med karantæner. Og indtil DT Aaron Donald forhåbentlig snart melder sin ankomst, tæller han heller ikke med.

Read More Read More

K Travis Coons waived

K Travis Coons waived

Det kommer ikke som nogen overraskelse, men Rams har i går fritstillet deres ekstra kicker Travis Coons.

Coons var jo blot bragt til holdet for at aflaste den faste kicker Greg Zuerlein og punter Johnny Hekker i training camp og preseason. Ud over en enkelt misser i sidste weekend, og et enkelt dårligt punt, har Coons gjort det ganske fint. Han nok skal få en chance mere et andet sted i ligaen.

OPDATERET 31.08.17:

Coons er tilbage hos Rams, og tager en enkelt tørn mere her i den kommende fjerde preseasonkamp. Hvorfor han blev fritstillet, for derefter at blive hentet til 2 dage efter, må guderne (og GM Les Snead) jo vide, men måske var det for at give ham mulighed for at blive samlet op på waiveren af et kicker-needy hold inden den store cut-day? Ingen hold havde dog interesse, så man signede ham derfor igen.

(Featured image: K Travis Coons (5) – credit: Sean M. Haffey / Getty Images)

Et brækket ben til Hemingway…

Et brækket ben til Hemingway…

TE Temarrick Hemingway, sjetterundevalget fra sidste års draft, fik dårlige nyheder oven på sin skade under lørdagens preseasonkamp mod L.A. Chargers. Nærmere undersøgelser viste nemlig, at han brækkede sin fibula, da et par store gutter rullede over hans ankel/underben. Hemingway må derfor nu forberede sig på en længere skadespause. Han skal på operationsbordet i løbet af tirsdagen, og først derefter ved man med større sikkerhed, om han bliver placeret på Injured Reserve, eller om det er muligt for ham at komme tilbage senere på sæsonen. I så fald placeres han på Injured Reserve – Designated to Return listen.

Read More Read More

Preseason Week 3: Rams vs. Chargers

Preseason Week 3: Rams vs. Chargers

L.A. Rams (2-0) vs. L.A. Chargers (0-2) d. 27. august kl. 02:00


Los Angeles er pludselig blevet hele to NFL football franchises rigere efter at have været foruden i over to årtier. Chargers har gjort Rams kunsten efter, og har op til denne sæson flyttet holdet til Los Angeles. På sigt bliver Chargers lejere i Stan Kroenkes store stadionprojekt i Inglewood, og Rams og Chargers skal til den tid dele hjemmebane. Indtil da spiller Chargers i det intime StubHub Center, og Rams har som bekendt hjemme i det historiske olympiske stadion Los Angeles Memorial Coliseum. Rams og Chargers har allerede indledt samarbejdet og påbegyndt rivaliseringen i denne offseason med to intense fælles træningssamlinger i løbet af training camp, og i nat skal vi så i årets tredje preseasonkamp være vidne til det første ‘rigtige’ møde mellem to L.A. football mandskaber siden 1994. Chargers’ PR-afdeling har indledt rivaliseringen med mottoet “Fight for LA”, mens Rams-fans på lægterne svarer humoristisk igen med chants og skilte med ordlyden “Pay Your Rent!”

Første kamp mellem de to hold i denne æra foregår hos Rams i The Coliseum i nat kl. 2:00.

Read More Read More

DT Tyrunn Walker tilbage på holdet

DT Tyrunn Walker tilbage på holdet

DT Tyrunn Walker blev hentet til fra Lions her i offseason som backup og rotationsspiller på den defensive linje, men blev d. 22. juni fritstillet, da han blev efterforsket i forbindelse med en sag om seksuelle overgreb mod to kvinder. Walker endte dog med ikke at blive retsforfulgt, og sagen er nu lukket. Derfor er Walker nu hentet tilbage til Los Angeles Rams.

DT A.J. Jefferson er blevet fritstillet for at gøre plads på rosteren til ham.

(Featured image: DT Tyrunn Walker (73) – credit: Doug Pensinger / Getty Images)

Recap Preseason Week 2

Recap Preseason Week 2

Rams 24, Raiders 21


Det var en rigtig god præstation af førsteholdets angreb vi var vidne til i nat!

QB Jared Goff og WR Cooper Kupp imponerede især, men der var også rigtig fine aktioner fra HB Todd Gurley og TE Gerald Everett, og så dominerede den offensive linje for det meste Raiders’ defensive linje både i løbe- og kastespil.

Read More Read More