Resumé af første uge af Free Agency
Rams startede det nye liga-år med at foretage en mængde trades. Vi sagde velkommen til de store defensive profiler på cornerback-positionen, Aqib Talib og Marcus Peters, og sagde farvel til veteranerne ILB Alec Ogletree og DE/OLB Robert Quinn.
CB Sam Shields er blevet hentet til holdet udefra, men ellers har fokus indtil videre været at re-signe nogle af Rams’ egne free agents.
FS Lamarcus Joyner vender i første omgang tilbage på et franchise tag, og LS Jake McQuaide har underskrevet en ny tre-årig kontrakt.
Derudover har Rams tendered de vigtige backups HB Malcolm Brown, OLB Matt Longacre og CB Troy Hill, som alle havde succes i rotationen i sidste sæson, samt K Sam Ficken, som erstattede Greg Zuerlein, da han røg på IR.
Man har re-signet CB Nickell Robey-Coleman (billedet) til en tre-årig aftale til omkring $15.75M ($8M garanteret). NRC var rigtig god især i nickel-rollen i 2017 og kommer til at komplimentere den måske dybeste cornerback-gruppe i ligaen.
OLB Garrett Sickels, der tilbragte det meste af 2017-sæsonen på practice squad, er også blevet re-signet, og DT/DE Dominique Easley vender tilbage på en ét-årig kontrakt. Easley var tiltænkt en stor rolle i 2017 efter at have vist rigtig gode takter i 2016, men han har en lang skadeshistorik og blev endnu en gang alvorligt skadet under sidste års training camp. Han er dog blot 26 år gammel og kan godt vise sig at komme til at bidrage positivt i rotationen på den defensive linje – hvis han da kan holde sig skadesfri.
Sidst men ikke mindst har Rams også sikret sig C John Sullivan for to år mere. Sullivan var god sidste år og var medvirkende årsag til QB Jared Goffs positive udvikling. Den offensive linje fra sidste sæson er dermed intakt.
Rams har også ladt nogle af deres egne free agents gå: …