Browsed by
Category: Offseason

KR JoJo Natson waived

KR JoJo Natson waived

WR og returner JoJo Natson stod til at blive restricted free agent, men d. 10. marts valgte Rams at waive ham i stedet. Natson har haft rollen som primær returner de sidste to sæsoner – dog uden at imponere. Natson bidrog heller ikke som receiver, så dette er bestemt ikke en dårlig beslutning. Rams skulle kunne finde en anden og bedre løsning. Udfylder man funktionen med nuværende spillere, er WR Nsimba Webster en mulighed. Han overtog for Natson sidst på sæsonen, da Natson blev skadet, og gjorde det i hvert fald ikke ringere end ham. Samtidig har Webster mere at byde på som backup wide receiver.

Natson fortsætter karrieren hos Cleveland Browns.

LARams.dk ønsker ham held og lykke og takker ham for indsatsen i hornene!

(Image: WR/KR JoJo Natson (19) – source)

Free Safety Eric Weddle går på pension

Free Safety Eric Weddle går på pension

Før følelserne kommer lidt på afstand, så jeg forhåbentlig kan sætte lidt flere ord på denne offseasons, for mig i hvert fald, sørgeligste nyhed om, at Rams har fritstillet en af mine absolut yndlingsspillere, HB Todd Gurley, vil jeg starte med at udgive en lille artikelserie med kort nyt om al Rams’ free agent aktivitet indtil videre.

Offseason startede med nyheden om, at Rams’ FS Eric Weddle d. 6. februar valgte at indstille karrieren efter 13 sæsoner. Det var den første brik til at falde i en offseason, hvor Los Angeles Rams skal forsøge at rejse sig efter en skuffende sæson med svære Super Bowl-tømmermænd, samtidig med at man har skiftet ud på samtlige koordinator-funktioner og skal håndtere en svær økonomisk situation med meget begrænset spillerum. Derudover har man intet førsterunde-draftvalg, men skal stadig forsøge at følge med de tre divisionsmodstandere i NFC West, som hver især forstærker sig. Rams står endvidere over for en stor re-branding med introduktion af nye logoer og uniformer inden åbningen af deres nye hjemmebane, SoFi Stadium – så der bliver rigeligt at navigere i for både front office, coaches, journalister og fans, inden sæsonen skydes i gang til september.

Read More Read More

Todd Gurley released…

Todd Gurley released…

Denne artikel er opdateret d. 29.03.2020

Så kom dagen, jeg frygtede – HB Todd Gurley II er nu historie hos Rams, efter at han lige før liga-årets start blev fritstillet…

Los Angeles Rams har med fritstillelsen af Todd Gurley d. 19. marts endegyldigt sagt farvel til en af holdets bedste runningbacks gennem tiderne. Gurley fik dermed ikke spillet en eneste down af hans historisk store kontraktforlængelse, som man gav ham i 2018. Det er gået lynhurtigt ned ad bakke for den ellers så dynamiske playmaker, som Rams valgte med det 10. pick i 2015-draften. Gurley blev kåret som NFL Offensive Rookie of the Year i 2015, og efter et ringe 2016 kom han flot igen i 2017 med en af de bedste sæsoner nogensinde for en runningback med 2093 yards from scrimmage og 19 touchdowns. Han blev fortjent kåret som NFL Offensive Player of the Year i 2017, hvorefter man (to år før tid) skrev kontraktforlængelsen med ham. Det så også i begyndelsen ud til at være ganske berrettiget, da Gurley fortsatte de vanvittigt gode takter i 2018, hvor han med hele 21 touchdowns havde en enorm stor del af æren for Rams’ Super Bowl-sæson – lige indtil knæet ikke kunne holde til mere… Han måtte sidde ude de sidste to kampe af den regulære sæson og var derefter ikke den samme spiller i slutspillet og Super Bowl.

Read More Read More

Ny ST-koordinator og RB-coach

Ny ST-koordinator og RB-coach

Ud over at ansætte Kevin O’Connell som ny offensiv koordinator og Brandon Staley som ny defensiv koordinator, har Sean McVay også bragt John Bonamego (56) ind som erstatning for John Fassel i rollen som ny Special Teams koordinator. Det vil alt andet lige blive en stor omvæltning for en enhed, som jo har været under Fassels ledelse siden 2012; altså i al den tid både K Greg Zuerlein og P Johnny Hekker har været en del af holdet og i otte ud af long snapper Jake McQuaides ni aktive sæsoner. Fassel var yderst vellidt og respekteret af spillere såvel som fansene, og de sko bliver svære at udfylde for den nye mand.

Read More Read More

‘Bones’ fortsætter karrieren hos Cowboys

‘Bones’ fortsætter karrieren hos Cowboys

Selvom det endnu ikke er officielt annonceret, lader det til, at John Fassel, Rams’ special teams koordinator gennem en årrække, fortsætter karrieren i samme rolle som en del af den trænerstab, som den nye head coach for Cowboys, Mike McCarthy, er ved at samle i Dallas.

Et slag der, i hvert fald hos mig, mærkes endnu hårdere end tabet af Wade Phillips den anden dag.

John ‘Bones’ Fassel har været special teams koordinator for Rams siden 2012. I St. Louis samlede og udviklede han kernen af den succesfulde special teams enhed – bestående af kicker Greg Zuerlein (draftet i 6. runde, 2012), punter Johnny Hekker (UDFA rookie, 2012) samt long snapper Jake McQuaide (UDFA rookie, 2011) – som har været sammen lige siden. Fassel har alle dage, med kreativitet og stort mod, stået i spidsen for en enhed, som man altid fulgte med stor spænding og opmærksomhed, når den kom på banen – for alt kunne ske! En enhed som gennem årene har produceret et hav af store og vilde minder, da et trick-play, i Fassels optik, altid var en god mulighed for at sætte lidt skub i sagerne. Og guderne må vide, at det var der ofte brug for med det elendige angrebsspil, som Rams kunne stille med under Jeff Fisher! De fleste sæsoner, også i de mange middelmådige år under Fisher, har Bones’ ST-enheder altså udvist høj kvalitet og været flot rangeret i statistikkerne.

Read More Read More

Wade Phillips’ tid som defensiv koordinator for Rams er forbi

Wade Phillips’ tid som defensiv koordinator for Rams er forbi

Los Angeles Rams skal i denne offseason udfylde et stort tomrum i trænerstaben, efter at head coach Sean McVay i mandags valgte at informere den virkende defensive koordinator Wade Phillips om, at man ikke ønsker at forny kontrakten med ham.

Beslutningen kommer ikke som den store overraskelse. Phillips’ kontrakt stod til at udløbe, og rygterne om Rams’ intentioner har svirret de sidste ugers tid. Jeg synes dog, at det er et ærgerligt valg, man her har foretaget sig. At hyre Wade Phillips var Sean McVays første rigtig kloge beslutning, da han i 2017 pludselig stod som ung rookie head coach. Betydningen af at kunne bringe en garvet veteran som Phillips med sig ind i sit første cheftræner-job kan ikke overvurderes. At McVay helt fra start har kunne have fuld tillid til, at forsvaret var i gode, erfarne hænder, har givet ham mulighed for at fokusere på sin head coach-gerning som kulturskaber og leder, samt på opbygningen af hele offensiven. Det faktum, koblet med Phillips’ gode råd og uudtømmelige viden og erfaring, har været altafgørende for Rams’ umiddelbare succes.

Read More Read More

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Los Angeles Rams (8-7) vs. Arizona Cardinals (5-9) d. 29.12.19, kl. 22:25


Julen er overstået; nytåret står for døren. I NFL-verdenen betyder det, at vi i denne weekend allerede skal afslutte den allersidste spilleuge i denne regulære sæson.

Efter det store flytteprojekt rent personligt kan jeg nu omsider begynde at tage mig lidt tid til football i weekenderne igen – blandt andet til at skrive optakter!.. Og så kan Rams ikke engang kvalificere sig til slutspillet længere?! Det er sgu da ærgerligt…

Det spinkle håb om slutspillet blev for Los Angeles Rams endeligt slukket i sidste uge med det bitre nederlag til Whiners i en ellers velspillet og spændende kamp.

Uanset resultatet af denne uges sidste kamp ender Rams altså med en skuffende tredjeplads i NFC West i 2019-sæsonen. Efter at have taget divisionstitlen i sine to første sæsoner som L.A. Rams’ head coach er Sean McVay altså nu kommet ned på jorden igen. Whiners kan (hvis de vinder over Seahawks natten til mandag) til gengæld tage titlen for første gang siden 2012. Både Whiners og Seahawks er sikre på deltagelse i årets slutspil, mens Cardinals ender sæsonen sidst i tabellen.

Read More Read More

Preseason Schedule 2019

Preseason Schedule 2019

Los Angeles Rams begynder deres training camp sidst på måneden med den første åbne træning d. 27. juli – og dermed er årets første preseason-kamp heller ikke langt væk! Her følger en kort gennemgang af de fire modstandere med fokus på status efter årets free agency og draft:

Uge 1 (11. aug. 02.00 ) – @ OAKLAND RAIDERS:

Rams starter deres preseason-program med en tur til Oakland natten til søndag d. 11. august, dansk tid. Raiders tager hul på deres sidste sæson i Oakland, inden holdet rykker til Las Vegas i 2020.

Read More Read More

Backup Center Aaron Neary suspenderet

Backup Center Aaron Neary suspenderet

Aaron Neary, backup center for L.A. Rams, er kommet i problemer uden for football-banen – igen… Han er blevet suspenderet i årets fire første kampe for brug af ulovlige stoffer… Der er ikke tale om præstationsfremmende midler men derimod euforiserende stoffer, som Neary er blevet knaldet for at misbruge.

Neary kom også i problemer sidste sommer, da han blev arresteret for spritkørsel efter at have smadret et busstopskilt, adskillige postkasser og skraldespande i lokalområdet.

Neary må gerne deltage som en del af holdet under hele offseason og preseason, men han misser altså de fire første regular season-kampe mod henholdsvis Panthers, Saints, Browns og Buccaneers – hvis han da ellers klarer roster-cuttet.

Aaron Neary har startet en enkelt kamp for Rams i 2017.

Helt i bunden af rosteren er den undraftede free agent rookie DE/DT Tyrell Thompson efter OTAs og minicamp blevet waived; angiveligt pga. en pådraget skade. Følg siden her for at se alle bevægelser på rosteren. Selvom jeg ikke skriver mange opdateringer her i sommerpausen, vil siderne forblive opdaterede.

(Featured image: C Aaron Neary (72) – credit: Getty Images)