Browsed by
Category: Injury Update

Preview Week 2: Rams vs. Cardinals

Preview Week 2: Rams vs. Cardinals

Los Angeles Rams (1-0) vs. Arizona Cardinals (0-1) d. 16.09.18, kl. 22:05


Her i anden spilleuge skal vi være vidne til Los Angeles Rams’ første hjemmebanekamp og årets første divisionsopgør, når Arizona Cardinals kommer til The Coliseum.

Rams fik en fantastisk start på sæsonen natten til tirsdag. Efter en svær første halvleg, hvor Rams så lidt rustne ud, og hvor Raiders kom med mange nye looks, som man ikke på forhånd havde kunne forberede sig på, fik Rams dog justeret perfekt til anden halvleg. Med 23 ubesvarede points kunne Rams i sidste ende tage hjem til L.A. fra Oakland med en rigtig fin sejr på 33-13 i bagagen. Ikke nok med dét så tabte alle Rams’ divisionsrivaler i NFC West deres respektive åbningskampe, så Rams nu ligger alene i toppen af divisionen her tidligt i sæsonen. Cardinals kom først på tavlen sidst i fjerde quarter og tabte stort til Washington Redskins 6-24 i uge 1. En kamp de nok helst bare vil glemme hurtigst muligt, hvor ikke meget lykkedes på hverken offense eller defense.

Divisionskampe er altid svære at spå om, men Rams må alt andet lige være rimelig klare favoritter søndag aften.

Read More Read More

WR/KR Pharoh Cooper på IR/Return

WR/KR Pharoh Cooper på IR/Return

WR og Pro Bowl returner Pharoh Cooper udgik fra mandagens kamp med, hvad der viste sig at være en voldsomt ankle sprain, der desværre kræver operation. Han er derfor blevet placeret på IR/return listen og er derfor ude i mindst otte uger. Det er naturligvis et stort tab for special teams, der også må undvære Coopers backup, WR Mike Thomas, i nogle uger med en lyske-skade.

Read More Read More

Preview Week 1: Rams @ Raiders

Preview Week 1: Rams @ Raiders

Los Angeles Rams (0-0) @ Oakland Raiders (0-0) d. 11.09.18, kl. 04:20


Det er endelig blevet sæsonstart igen, og vores Los Angeles Rams er klar til at starte 2018 med en spændende kamp i primetime mod Oakland Raiders. Rams og Raiders mødte jo hinanden så sent som i den anden uge af preseason, men allerede her tre uger senere skal de altså mødes igen – denne gang for alvor – når sæsonen skydes i gang med en mandagskamp på udebanen Oakland–Alameda County Coliseum.

Efter en lang preseason stort set uden startere på banen bliver det fedt endelig at se noget rigtig Rams-football igen!

Read More Read More

OG Evan Boehm hentet til practice squad

OG Evan Boehm hentet til practice squad

Offensive guard Evan Boehm blev valgt i fjerde runde af 2016-draften af Arizona Cardinals. Han har noget god erfaring, han kan bidrage med, da han har startet i alt ni kampe over de sidste to sæsoner.

Boehm runder første version af årets practice squad af, der nu består af følgende ti spillere:

  • OG #71: Evan Boehm
  • OG #61: Jeremiah Kolone
  • CB #36: Dominique Hatfield
  • TE #84: Temarrick Hemingway
  • WR #11: KhaDarel Hodge
  • TE #87: Henry Krieger-Coble
  • WR #86: Steven Mitchell
  • S #38: Steven Parker
  • QB #9: Luis Perez
  • S #47: Ramon Richards

kursiv = rookies

DE Ryan Davis er blevet fritstillet fra IR med en injury settlement. WR Kendal Thompson, LB Travin Howard og S Afolabi Laguda klarede sig igennem waivers og må dermed i første omgang formodes at være overført til IR.

Kilder: Turf Show Times og therams.com

(Featured image: OG Evan Boehm – credit: Mike Ehrmann/Getty Images) 

Roster Cuts fra 90 til 53

Roster Cuts fra 90 til 53

Preseason 2018 er overstået. I løbet lørdagen skulle Los Angeles Rams foretage nogle svære valg og cutte over 35 spillere, der har været en del af rosteren her under offseason, training camp og preseason. Som ligaens 31 øvrige hold skal Rams jo ned og ramme grænsen på 53 tilladte aktive spillere til den regulære sæson. Derefter kan man hente 10 spillere til holdets practice squad. Ved sidste optælling havde Rams 90 aktive spillere på rosteren.

Indlægget her er opdateret d. 03.09.18

Her er listen med de endelige cuts:

Read More Read More

WR Josh Reynolds og CB Kevin Peterson på skadeslisten

WR Josh Reynolds og CB Kevin Peterson på skadeslisten

I gårsdagens uskønne preseason nederlag til Baltimore Ravens sparede Rams stort set alle starterne. Når man ser på skaderne rundt om i ligaen i første uge af preseason, giver den beslutning fra Sean McVay og co. rigtig god mening. Rams kom derfor relativt uskadte fra Baltimore, men der er dog et par backups, som efter kampen evalueres for skader.

Det drejer sig om andenårsreceiveren Josh Reynolds (billedet), som led en ankelskade, og CB Kevin Peterson, som udgik med en knæskade. Forhåbentlig er begge skader ikke alvorlige, og der er formentlig blot tale om forstuvninger/forstrækninger.

[OPDATERET 12.08.18]

Skaden til Peterson var meget værre end forventet. Peterson overrev sin ACL og går desværre glip af sæsonen. Den tidligere undrafted free agent havde ellers haft en fornuftig camp og stod til at udfylde en vigtig rolle som backup i år.

SS Blake Countess og DL Ethan Westbrooks udgik også med mindre skader, men forventes ikke at gå glip af trænings-/spilletid.

I kan følge skadeslisten løbende her.

(Featured image: WR Josh Reynolds (83) – credit: Jae C. Hong / AP Photo)

Training Camp Update 29.07.18

Training Camp Update 29.07.18

Jeg har under dette års training camp ikke helt den samme tid til at opdatere jer med samme kadence som tidligere. De daglige camp notes er prioriteret fra, men jeg vil stadig linke til relevante historier ovre på twitter og facebook, når der er noget interessant nyt. De store nyheder får selvfølgelig stadig en artikel med på vejen – omend nogle gange måske lidt senere end normalt.

Training Camp 2018 er i fuld sving for vores Los Angeles Rams. I dag er det fjerde træningsdag, og det er også dagen, hvor udstyret kommer på for første gang. Alt lyder (som sædvanligt) meget positivt fra træningerne, men det kan jo være næsten umuligt at vurdere et holds styrkeniveau under disse training camps, da de fleste nyheder der kommer ud, er baseret på rene træningsøvelser, præstationer uden kontakt og under ikke-kamplignende forhold. Ydermere kommer rapporterne ofte gennem holdets egne kilder, interviews eller øjenvidneberetninger fra publikum, bloggere og journalister på sidelinjen. Når udstyret kommer på, er der dog lidt mere at vurdere på – især ift. linjemændene og runningbacks.

Noget af det der dog her tidligt i camp’en allerede er blevet tydeligt, er, at head coach Sean McVay ikke hviler på laurbærerne efter sidste års offensive succes. Han ved, at man altid skal forsøge at forny sig for ikke at risikere at blive luret af modstanderne. Han er i konstant søgen efter identitet, nye måder at angribe forskellige situationer på og at optimere strategi, gameplan og playcalling. Noget af det vi måske får at se i den kommende sæson i højere grad end sidste år er ’12-personnel’ formationer. Altså opstillinger med mere end een tight end på banen ad gangen. Tyler Higbee går ind i camp’en som starter, men andenårsspilleren Gerald Everett står til at få en større rolle i år. Med Temarrick Hemingway tilbage fra den skade, der holdt ham ude hele sidste sæson, har McVay væsentligt flere muligheder på positionen i år.

Read More Read More

DE/OLB Morgan Fox ude for sæsonen

DE/OLB Morgan Fox ude for sæsonen

En overrevet ACL har desværre sat en meget tidlig stopper for DE/OLB Morgan Fox‘ tredje sæson i hornene. Det er et hårdt slag for Fox, som ellers var udset en potentiel større rolle i år. Han så her i starten af OTAs ud til, at skulle bruges mere som OLB/EDGE i den kommende sæson. Fox tilkæmpede sig en rolle på holdet som undrafted free agent i 2016, hvor han brugte størstedelen af sæsonen på practice squad. I 2017 var han en del af rotationen på den defensive linje som primær backup, hvor han gjorde det rigtig godt, når han kom banen. Fox spillede i alle 16 kampe, startede i én, og endte med 19 tacklinger, 2.5 sacks, 1 safety og en forced fumble.

(Image: DE/OLB Morgan Fox (97) – credit: Kevin Terrell / AP)

Aktuel skadessituation

Aktuel skadessituation

Her ved begyndelsen af de årlige Organized Team Activities får man også traditionelt årets første opdateringer på skadesfronten. Da der ikke foreligger de samme krav om gennemsigtighed i offseason, som der gør når den regulære sæson går igang, er meldingerne dog ofte ikke specielt detaljerede, og man må ofte nøjes med spekulationer, antydninger og andenhånds øjenvidneberetninger fra træningsbanerne. Head coach Sean McVay delte dog noget information på gårsdagens pressemøde, som jeg gengiver i pindeform herunder. Følg i øvrigt siden her løbende, som vil være så opdateret som muligt.

Read More Read More

OLB Carlos Thompson placeret på IR

OLB Carlos Thompson placeret på IR

OLB Carlos Thompson blev waived/injured den anden dag og er nu blevet placeret på injured reserve. Der er ingen meldinger om, hvilken skade Thompson har pådraget sig. Thompson blev hentet til Los Angeles under sidste offseason og fik i første omgang en plads på practice squad. I december måned hentede man ham op på den aktive roster, hvor han deltog i tre kampe og registrerede 5 tacklinger. Thompson gik ind til sæsonen med muligheden for at tilkæmpe sig en rolle som primær backup på en af OLB-positionerne. Det er årets første alvorlige skade for Rams. Lad os krydse alle vores små fede fingre og andre lemmer for, at de sidste to års held på dén front fortsætter her i 2018-sæsoner!

Read More Read More