Browsed by
Category: COVID-19

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Los Angeles Rams (9-6) vs. Arizona Cardinals (8-7) d. 03.01.21, kl. 22:25


På grund af de sidste ugers nederlag til henholdsvis New York Jets(!) og Seattle Seahawks skal Los Angeles Rams nu som udgangspunkt vinde divisionsopgøret mod Arizona Cardinals på søndag for at sikre sig en plads i slutspillet. Nuvel; Rams kan også komme videre, hvis Green Bay Packers vinder over Chicago Bears, men Rams kan tage deres skæbne i egne hænder med en sejr. Taber både Rams og Packers, må man i Los Angeles for andet år i træk lige netop se sig forbigået med en 9-7 record. Det vil være nærmest katastrofalt efter en ellers rigtig god start på sæsonen og tre missede ‘matchbolde’ undervejs. Rams må dog gå ind til sæsonens vigtigste kamp decimeret af skader på rigtig vigtige positioner og flere tilfælde af COVID-19. Denne optakt bliver derfor lidt anderledes, da jeg vil fokusere på Rams’ skadessituation og medførende roster moves og justeringer. Det bliver dæleme en nervepirrende kamp at overvære søndag d. 03.01.2021 kl. 22.25!

Read More Read More

Preview Week 16: Rams @ Seahawks

Preview Week 16: Rams @ Seahawks

Los Angeles Rams (9-5) @ Seattle Seahawks (10-4) d. 27.12.20, kl. 22:25


Los Angeles Rams missede i sidste uge en gylden mulighed for at kvalificere sig til slutspillet. Rams var ellers rigtig godt kørende efter flotte sejre over Arizona Cardinals og New England Patriots og skulle ‘bare’ møde New York Jets; holdet med ligaens dårligste record på 0-13. Det var tilmed ligaens ringeste offense, som skulle møde det bedste defense. Og så endda på Rams’ hjemmebane. Med andre ord var alt sat perfekt op til, at Rams kunne cementerer sig i toppen af NFC West og sikre sig en plads i slutspillet. Man manglede blot én lille formalitet; nemlig at spille (og rent faktisk vinde) kampen!

Read More Read More

“Preview” Week 15: Rams vs. Jets

“Preview” Week 15: Rams vs. Jets

Los Angeles Rams (9-4) vs. New York Jets (0-13) d. 20.12.20, kl. 22:05


Så står julen for døren i et sindssygt mærkeligt 2020, og i NFL er vi allerede nået til 15. spilleuge! 

Los Angeles Rams ligger med ni sejre og fire nederlag fint i toppen af NFC West sammen med Seattle Seahawks. Men Rams skal gerne fortsætte det gode spil, som de har vist på det seneste. Eksempelvis i sidste uges flotte sejr over Patriots. Er Rams i stand til at holde dampen oppe på både offense og defense, vil de have en god chance i det kommende slutspil.

Men inden vi kan se fremad mod slutspil og en potentiel divisionstitel, skal denne 15. spilleuge altså overstås med en sejr!

Read More Read More

EDGE Terrell Lewis tilbage efter Corona

EDGE Terrell Lewis tilbage efter Corona

Tredjerundevalget Terrell Lewis blev for 14 dages tid siden placeret på reserve/COVID-19 skadeslisten, da han fik konstateret Corona under nogle af holdets indledende tests og derfor blev placeret i karantæne. Den unge pass-rusher er dog kommet sig hurtigt og er nu blevet aktiveret til rosteren igen. Han kan derfor genoptage træningen med det samme. Ved at komme tilbage nu, hvor Rams lige er begyndt på de første træningspas med hjelme, er det altså heldigvis relativt begrænset, hvad rookie’en er gået glip af på træningsbanen.

Rams har også i samme ombæring foretaget to andre transaktioner. UDFA WR Brandon Polk er blevet fritstillet, og man har i stedet hentet S Jake Gervase tilbage i folden. Gervase blev forfremmet fra practice squad til den aktive roster sidst i oktober sidste år og fik spilletid i to kampe – primært på special teams.

(Featured image: EDGE Terrell Lewis – credit: Don Juan Moore / Getty Images)

NT A’Shawn Robinson på skadeslisten + endnu en UDFA fritstillet

NT A’Shawn Robinson på skadeslisten + endnu en UDFA fritstillet

NT A’Shawn Robinson blev tidligere i denne offseason hentet til som free agent fra Lions på to-årig aftale. Nu bliver hans debut i hornene desværre udskudt på ubestemt tid. Robinson er nemlig blevet placeret på den såkaldte Active/non-football-injury liste. Indtil videre udfylder han altså stadig en plads på rosteren, men det vil ændre sig efter den sidste cut-day, hvor man formentlig vil flytte ham fra active til reserve/NFI. Head coach Sean McVay var nemlig for et par dage siden ude at sige, at selvom det går ganske godt med Robinson, så forventer man altså, at han først vender tilbage “på et tidspunkt i løbet af sæsonen”…

Jeg hører på de sociale medier, at det er hjertet, den er gal med for den store nye mand på Rams’ D-line… Det er dæleme godt, at DE Michael Brockers‘ free agent-aftale med Ravens faldt til jorden, så han alligevel endte tilbage i Los Angeles. Nu kan Sebastian Joseph-Day fortsætte som starter på NT-positionen, hvis det (som det jo lyder til) skulle blive nødvendigt. Han spillede heldigvis ganske udmærket i den rolle i sidste sæson.

Read More Read More

De første spillere på COVID-19 listerne for Rams

De første spillere på COVID-19 listerne for Rams

Mens andre hold som eksempelvis Patriots er hårdt ramt af Corona, er det heldigvis endnu yderst begrænset, hvor alvorligt pandemien har ramt Los Angeles Rams’ roster. Tidligere i denne offseason er det kommet frem, at både OC Brian Allen og LT Andrew Whitworth har haft sygdommen, og som spillerne begynder at rapportere til training camp, har den offensive linjemand Chandler Brewer valgt at benytte sig af muligheden for at sidde sæsonen over. Brewer er, pga. sin historik med non-Hodgkins lymfom, i den særlige risikogruppe.

Derudover er to rookies, defensive tackle Michael Hoecht og linebacker Terrell Lewis, blevet placeret på den midlertidige reserve/COVID-19 skadesliste.

Brewer var blot tiltænkt en backup-rolle på OT og OG positionerne, men for de to rookies (Lewis er et tredjerundevalg og Hoecht en undrafted rookie) sætter det naturligvis en kæp i hjulet på deres muligheder for at forberede sig og tilkæmpe sig en rolle på forsvaret. Afhængigt af hvor længe de kommer til at figurere på listen, selvfølgelig.

Read More Read More

Rams fritstiller fire

Rams fritstiller fire

Spillerforeningen (NFLPA) og NFL er blevet enige om de rammer, konditioner og sikkerhedsforanstaltninger, som skal være gældende i denne kommende meget anderledes training camp og football-sæson. Aftalen sikrer, at vi (som tingene ser ud lige nu) kan forvente en fuld NFL-sæson til planlagt tid! Dog vil mange ting naturligvis være anderledes; således er preseason eksempelvis helt aflyst. Derfor er der, som en del af aftalen, også ændret på det maksimale antal af spillere, som rosteren må bestå af her under den kommende training camp. Per 16. august skal rosteren trimmes fra de normale 90 spillere til 80, hvilket også er det maksimale antal spillere, som må være på faciliteterne ad gangen.

Los Angeles Rams har allerede fritstillet fire spillere. Det drejer sig om WR/returner Greg Dortch, TE Ethan Wolf, OC Nate Trewyn og S Jake Gervase, som alle tilbragte tid på practice squad i sidste sæson. Gervase (billedet) blev forfremmet til den aktive roster sidst i oktober og fik spilletid i to kampe – primært på special teams.

Read More Read More