Robert Quinn traded til Dolphins
Los Angeles Rams trader pass-rusher Robert Quinn til Miami Dolphins og sparer dermed omkring $11M på cappen. Det kommer til at give Rams fleksibilitet i både free agency og i den kommende draft.
Det er altid trist at se en af sine yndlingsspillere forlade holdet, men dette trade giver dog god mening for både Rams og Dolphins. Den dobbelte Pro Bowler Robert Quinn kom til Rams som 1. rundevalg i 2011-draften og har med sine unikke skills og atletiske formåen siden været en force for Rams med 218 total tackles, 62.5 sacks, 20 forced fumbles, 2 fumble recoveries og et defensivt TD. Quinn var dog skadet i store dele af 2015 og 2016 og skiftede sidste sæson fra sin naturlige position som defensive end til edge rushing outside linebacker i Wade Phillips‘ 3-4 system. Her døjede han også med småskader det meste af året, men havde dog alt andet lige en godkendt sæson med 32 tacklinger, 8.5 sacks og 2 forced fumbles. Quinn så dog aldrig fuldstændig komfortabel ud som linebacker. Det er tydeligt at Quinns styrker bedre gør sig gældende i et 4-3 scheme, hvilket han nu vender tilbage til i Miami. …