Browsed by
Author: LARamsDK

Preview Week 9: Rams @ Saints

Preview Week 9: Rams @ Saints

Los Angeles Rams (8-0) @ New Orleans Saints (6-1) d. 04.11.18, kl. 22:25


Vi kan godt forvente endnu et brag af en football-kamp søndag aften, når de to bedste NFC-mandskaber, Rams og Saints, tørner ud mod hinanden i New Orleans, Louisiana. Det kan meget vel blive en forsmag på et kommende playoff-opgør, da begge hold er godt kørende og i førerpositionen i deres respektive divisioner. Det er to af ligaens mest potente angreb lige nu, der skal mødes i Mercedes-Benz Superdome, så der kan være lagt i kakkelovnen til et regulært shoot-out.

New Orleans Saints tabte deres åbningskamp mod divisionsrivalerne Tampa Bay Buccaneers, men har vundet alle deres kampe lige siden. De er således med 6-1 nummer ét i NFC South – omend der blot er en kamp ned til Carolina Panthers.

Rams er efter en dødspændende kamp mod Packers i søndags stadig ubesejrede og komfortabelt i front i NFC West.

Read More Read More

Gurley og Donald kåret som månedens spillere for oktober

Gurley og Donald kåret som månedens spillere for oktober

En fantastisk oktober for L.A. Rams er nu overført til historiebøgerne, og månedens spillere er blevet kåret – heriblandt hele to Rams-spillere: HB Todd Gurley blev NFC Offensive Player of the Month, og DT Aaron Donald blev NFC Defensive Player of the Month!

Gurleys oktober måned bestod af ni total touchdowns (syv rushing og to receiving), 462 rushing yards og 157 receiving yards. Donalds oktober bestod af hele otte sacks – hvilket ville være et godt antal for en almindelig god interior defensive lineman over en hel sæson! Derudover havde Donald 17 tacklinger og en forced fumble. De to er simpelthen bare dominerende på deres respektive positioner lige nu, og udnævnelserne er fuldt fortjent!

Stort tillykke til dem begge!!

GO RAMS!

Rams trader sig til OLB Dante Fowler Jr.

Rams trader sig til OLB Dante Fowler Jr.

Lige før trade-deadline i går, tirsdag, handlede Rams sig til endnu et tidligere førsterundevalg til deres i forvejen imponerende defensive front. Den hurtige og atletiske edge rusher Dante Fowler Jr. (6’3”, 255lbs) kommer til Rams fra Jaguars, hvor han har tilbragt sine første 3 1/2 sæsoner. Fowler havde en rigtig god college karriere hos Florida Gators, hvilket resulterede i, at Jacksonville Jaguars valgte ham med det tredje valg i 2015-draften (draften hvori Rams tog HB Todd Gurley). Fowler fik dog desværre sit rookie-år spoleret, da han overrev sin ACL allerede på første dag af rookie mini-camp. Fowler er siden kommet fint tilbage fra sin skade, men på Jaguars’ stærke forsvar har han ikke formået at kæmpe sig til mere en enkelt kamp som starter. Fowler har dog deltaget i alle kampe i 2016 og 2017 og i syv ud af otte opgør i år (han var suspenderet i åbningskampen pga. en overtrædelse af nogle holdregler), og han har været en ganske succesfuld rotationsspiller lige siden med 61 total tackles, 14 tackles for loss, 14 sacks, 22 QB-hits, 5 deflections, 3 forced fumbles og fumble recoveries og et defensivt touchdown. Fowler må dog, qua sin høje draftstatus, anses som lidt af et bust indtil videre. Nu får han så en god chance på et Wade Phillips defense, som nok har haft held med at lægge pres på quarterbacken inde fra midten med DT Aaron Donald, men som ellers har manglet produktion fra kanterne – især efter Dominique Easleys skade. Fowler kommer nok på sigt til at erstatte Matt Longacre som starter.

Read More Read More

DT Aaron Donald udnævnt som ugens defensive spiller i NFC

DT Aaron Donald udnævnt som ugens defensive spiller i NFC

DT Aaron Donald spillede i weekenden sin klart bedste kamp i denne sæson. Han var totalt dominerende og unblockable på den defensive linje kampen igennem i storsejren på 39-10 over divisionsrivalerne fra San Francisco. På baggrund af sin flotte præstation er han ganske fortjent blevet udnævnt som NFC Defensive Player of the Week. Donald registrerede i kampen ni total tackles, seks af dem for loss, fem quarterback hits og en helt utrolig forced fumble og fumble recovery. Derudover sackede han Whiners’ QB C.J. Beathard hele fire gange – en personlig rekord for Donald. Donald fører nu ligaen med otte sacks for sæsonen.

Når Aaron Donald spiller sådan, er han hver en penny af sin monster-kontrakt værd!

7-0!

Preview Week 7: Rams @ 49ers

Preview Week 7: Rams @ 49ers

Los Angeles Rams (6-0) @ San Francisco 49ers (1-5) d. 21.10.18, kl. 22:25


På grund af travlhed bliver denne uges optakt blot en lille teaser.

Her i syvende spilleuge er Los Angeles Rams for tredje kamp i træk på udebane. De bliver dog i Californien, hvor holdet er rejst lidt nordpå til Santa Clara. Her skal Rams møde ærkerivalerne San Francisco 49ers for første gang i år på Levi’s Stadium. Kampen skulle oprindeligt have været en primetime-kamp, men pga. San Franciscos ringe record, er den blevet flyttet til et, for os danskere, mere menneskeligt tidspunkt.

Efter seks spilleuger er Rams og Whiners på hver sin ende af tabellen i NFL. Whiners var af mange (inklusiv mig selv) spået til at kunne kæmpe med om divisionstitlen og playoff-placeringer i år, men de ligger lige nu aller-nederst i NFC West med blot en enkelt sejr indtil videre for sæsonen (over Lions i uge 2). Rams er derimod det eneste ubesejrede hold i NFL og ligger med 6-0 ganske komfortabelt i front i divisionen.

Read More Read More

WR Nick Williams til Rams; K Cairo Santos cuttet

WR Nick Williams til Rams; K Cairo Santos cuttet

Rams har cuttet K Cairo Santos –  et sikkert tegn på, at Greg Zuerlein nu er klar igen efter sin lyske-skade. WR Cooper Kupp led en knæskade under Broncos-kampen. Det så rigtig alvorligt ud til at starte med; Kupp måtte cartes af banen – men yderst overraskende var han i huddlen igen til første serie af anden halvleg. Kupp var dog ikke helt sig selv, og efterfølgende tests har afsløret, at han led en MCL Sprain, og i bedste fald nok vil være ude i et par uger. Derfor har Rams hentet en veteran receiver til mandskabet, som HC Sean McVay kender i forvejen. Nick Williams (5’10”, 184lbs) kom til Redskins som UDFA i 2013, hvor McVay på daværende tidspunkt var på lønningslisten som TE coach. Williams brugte hovedparten af 2013 og lidt af 2014-sæsonen på Redskins’ practice squad, men fik også spilletid i fem kampe. Herefter har Williams været omkring Atlanta Falcons, og i denne sæson været aktiv i to kampe for Tennessee Titans. Han har i sine fem sæsoner grebet 28 bolde for 263 yards og to touchdowns. Williams har også erfaring som returner.

LB Travin Howard, som Rams valgte i syvende runde af årets draft, er blevet sin skade kvit, og er hentet tilbage til Rams via practice squad. CB Linden Stephens er til gengæld blevet cuttet.

(Featured image: WR Nick Williams – credit: The Hartford Courant)

HB Todd Gurley udnævnt som ugens offensive spiller i NFC

HB Todd Gurley udnævnt som ugens offensive spiller i NFC

Ovenpå en hårdt tilkæmpet sejr i Denver på 23-20, hvor HB Todd Gurley løb for karriere-bedste 208 yards og to touchdowns, er han blevet udnævnt som NFC Offensive Player of the Week for spilleuge uge 6! Den første award til Gurley i år. Gurley fører nu ligaen i alle de vigtige katagorier og er godt på vej til at forbedre på det flotte statistiske output i sin fantastiske sæson sidste år.

Gurleys statistikker efter seks uger: (* = bedst i NFL) 129att/623yds*, 4.8avg, 520+, 9td*, 21rec/247yds, 2td. Det vil sige 150 touches*, 870 yards from scrimmage* og 11 total touchdowns*.

Undgår Gurley skader, skal han nok vinde flere priser i år!

Preview Week 6: Rams @ Broncos

Preview Week 6: Rams @ Broncos

Los Angeles Rams (5-0) @ Denver Broncos (2-3) d. 14.10.18, kl. 22:05


Her i sjette spilleuge rejser Rams for første gang ind i landet fra behageligt solrige Los Angeles, Californien, til Denver, Colorado, hvor vejrudsigterne for søndag forudser en potentiel kold dag på et par minusgrader – måske endda med lidt sne! – de 1,6 km oppe i højderne, hvor Mile High Stadium ligger.

Rams og Broncos møder ikke hinanden ret ofte. Søndagens kamp bliver således blot den 14. i historien mellem de to mandskaber. Rams fører 8-5 i indbyrdes opgør og har vundet de seneste tre. Broncos har ikke vundet over Rams siden 2002.

Read More Read More

CB Darious Williams og OT Rick Leonard til Rams

CB Darious Williams og OT Rick Leonard til Rams

Los Angeles Rams har i ugens løb tilføjet CB Darious Williams (billedet) og OT Rick Leonard til henholdsvis 53-mands rosteren og practice squad.

Williams (5’9”, 187lbs) er hentet til rosteren off waivers fra Baltimore Ravens. Han spillede college hos UAB og kom til Ravens som undrafted free agent rookie efter draften. Williams fik spilletid i tre kampe for Ravens i denne sæson, primært som special teamer.

Leonard (6’7”, 311lbs) er blevet hentet til Rams’ practice squad efter at være blevet fritstillet fra New Orleans Saints’ practice squad. Han blev faktisk draftet allerede i fjerde runde af dette års draft, men klarede ikke cuttet hos Saints, som dog bragte ham tilbage på deres practice squad. Her overlevede han dog blot knap fem uger. Leonard udfylder et hul på practice squad, efter at OG Evan Boehm er blevet “hugget” af Colts til deres aktive roster.

(Featured image: CB Darious Williams – credit: James Acomb Photography)

Preview Week 5: Rams @ Seahawks

Preview Week 5: Rams @ Seahawks

Los Angeles Rams (4-0) @ Seattle Seahawks (2-2) d. 07.10.18, kl. 22:25


Så er det videre til Seahawks!

Efter tre veloverståede hjemmekampe spiller Rams på udebane de næste tre uger. Først går turen nordpå til staten Washington, hvor rivalerne Seattle Seahawks venter på CenturyLink Field. Det er aldrig en let opgave at spille her, men sidst de to hold mødtes i Seattle, uddelte Rams tæsk og vandt hele 42-7. Rams overtog dermed eftertrykkeligt NFC West titlen fra Seahawks, som endte med at blive toer i divisionen i 2017 med en 9-7 record.

Med Whiners’ QB Jimmy Garoppolo ude for sæsonen med en knæskade, og et Cardinals-hold der ikke kan få ret meget til at fungere, vil det sandsynligvis være Seahawks, der også i 2018 bliver Rams’ nærmeste konkurrent i divisionen. Derfor er søndagens kamp også ekstremt vigtig. Men gør man status her efter en kvart sæson, er der dog ikke meget, der tyder på, at Seahawks kan fravriste Rams divisionstitlen i år. Rams har spillet fænomenalt og er ubesejrede efter fire spilleuger. Seahawks startede derimod meget usikkert med to nederlag til henholdsvis Broncos og Bears, men er dog kommet tilbage på sporet med sejre i deres sidste to opgør mod Cowboys og Cardinals. Det er ikke sikkert, at det bliver en afklapsning som sidste år, men Seahawks skal steppe gevaldigt op og spille bedre, end de har gjort indtil videre i denne sæson, hvis de skal have en chance mod formstærke Rams.

Read More Read More