Browsed by
Month: september 2024

Preview Week 4: Rams @ Bears

Preview Week 4: Rams @ Bears

Los Angeles Rams (1-2) @ Chicago Bears (1-2) kl. 19.00.


[Fra facebook]

En af de sjældne tidlige kampe venter i aften, når Los Angeles Rams tager til Chicago i en potentielt ret spændende kamp mod et up-and-coming Bears-mandskab.

Rams er stadig skadesplaget, men i det mindste led holdet ingen nye skader i den tætte og spændende sejr over Whiners i søndags. WR Cooper Kupp (ankel) er stadig ude, men TE Davis Allen (ryg) ser ud til at kunne komme i spil igen i aften. Han er questionable.

Til kampen har Rams forfremmet CB Ahkello Witherspoon, som de hentede tilbage til holdet her d. 11. Også WR Xavier Smith er hentet op igen efter sit fabelagtige punt return i sidste uge (hans første touch i NFL), som var medvirkende til at få comeback-sejren i hus.

Det bliver spændende!

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)

Preview Week 2: Rams @ Cardinals

Preview Week 2: Rams @ Cardinals

Los Angeles Rams (0-1) @ Arizona Cardinals (0-1) kl. 22.05.


[Fra facebook]

Så venner! Efter et ærgerligt nederlag i sidste uge til Detroit Lions, venter nu årets første divisionskamp i aften! Denne gang skal Rams en tur til ørkenen i Glendale, Arizona. Rams vandt begge opgør mod Cardinals sidste år, og en sejr her i aften vil være kærkommen, så man undgår en 0-2 start. Cardinals ser dog ud til at være blevet bedre end sidste år.
Rams spillede okay i sidste uge, men er plagede af skader på cornerback-positionen og på den offensive linje. Og så må Rams også undvære sensationen Puka Nacua på WR-positionen de næste 5-7 uger måske, da han jo er blevet placeret på IR med en ankelskade.

Udover de mange spilere på IR må Rams undvære TE Davis Allen (ryg) til kampen mod Cardinals. Til gengæld for de tiltrængt hjælp til den offensive linje, hvor RG Kevin Dotson (fod) og RT Rob Havenstein (ankel) er tilbage. Det er usikkert, hvem der starter på LT. AJ Arcuri er ikke forfremmet til den aktive roster i denne uge. Han spillere sørme heller ikke godt mod Lions! Måske bliver det Warren McClendon Jr.

S Quentin Lake (hofte) og CB Cobie Durant har været questionable, men de ser heldigvis også ud til at være blevet klar til kamp!

GO RAMS!

(Featured image credit: Bo Kusk Christensen)

Preview Week 1: Rams @ Lions

Preview Week 1: Rams @ Lions

Los Angeles Rams (0-0) @ Detroit Lions (0-0) kl. 02.20


[Fra facebook]

Det er Sunday Night Football i første spilleuge af 2024-sæsonen, og vores L.A. Rams er taget til Detroit, hvor de møder Lions i et re-match fra sidste sæsons ærgerlige slutspilsnederlag!

Endelig begynder sæsonen sådan rigtigt, og vi kan få gang i noget Rams-football! Det bliver spændende at se, hvad status er. Det er svært at vide, hvad man skal forvente. Særligt på defense. Rams er super-tyndt besatte på corner-positionen, der er plaget af skader. Hvordan klarer de nye unge spillere DT Braden Fiske og OLB Jared Verse sig? Hvor meget vil vi savne Aaron Donald?
Angrebsmæssigt er jeg rimelig optimistisk. Vi kender de fleste. Men den offensive linje er et spørgsmålstegn. Steve Avila rykkede på center tidligere på året, men eftersigende starter Jonah Jackson der i aften, ligesom man måske må undvære Rob Havenstein på højre tackle (questionable).

Det er desværre et lortetidspunkt, og jeg kan desværre ikke komme op og se kampen live; jeg har en tidlig og lang dag på uddannelse i morgen… Men det skal sørme ikke holde jer andre fra at bruge denne tråd til kommentarer kampen igennem. I ønskes rigtig god fornøjelse! Og så satser jeg på at vågne op til gode nyheder i morgen tidlig og vil glæde mig ustyrligt til at se kampen senere!

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)