Preview Week 14: Rams @ Ravens

Preview Week 14: Rams @ Ravens

Los Angeles Rams (6-6) @ Baltimore Ravens (9-3) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Vi ser frem til en sjælden tidlig kamp, da L.A. Rams her i spilleuge 14 skal en tur tværs over USA, til Baltimore på østkysten, hvor Ravens tager i mod på M&T Bank Stadium.

Med sejre i de seneste tre kampe har Rams pludselig for alvor meldt sig ind i kampen om slutspilspladserne. En sejr mod Ravens vil yderligere rykke Rams nærmere den drøm. Det bliver dog ingen let sag. Ravens er et stærkt mandskab, og med udsigt til regn og rusk på udebanen i Baltimore kan særligt Rams’ kasteangreb blive udfordret, da det jo i høj grad er baseret på finesse, timing og præcise ruter. HB Kyren Williams og løbeangrebet vil derfor få en nøglerolle, hvis vejret ikke arter sig – men Ravens er umiddelbart bedre bygget til at modstå elementerne.

Los Angeles’ problemer på kicker-positioner fortsætter. Lucas Havrisik har ikke set sikker ud på det seneste, så Rams har i ugens løb hentet veteranen Mason Crosby til holdet. I første omgang til practice squad, hvorfra han er hentet op til kampen mod Ravens. Crosby har spillet mange år i Green Bay, så han er jo vant til at sparke udendørs i alt slags vejr.

TE Tyler Higbee er stærkt tvivlsom med en nakkeskade. Bliver han ikke klar, må Hunter Long, Brycen Hopkins og rookie Davis Allen fylde den rolle i aften. S Quentin Lake døjer stadig med en fiberskade, men er dog tættere på at være kampklar, end han har været de sidste par uger. De to startende outside-linebackers, Byron Young (knæ) og Michael Hoecht (knæ) er også questionable, men forventes dog at spille. WR Puka Nacua er klar til kamp efter skulderskaden, som han forværrede i sidste kamp.

For Ravens er ILB Malik Harrison (lyske), OLB Malik Hamm (ankel) og CB Damarion Williams (ankel) questionable.

En svær kamp venter! Jeg er ikke mega optimistisk, men har bestemt intet imod at blive positiv overrasket!

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

Comments are closed.