Preview Week 9: Rams @ Packers

Preview Week 9: Rams @ Packers

Los Angeles Rams (3-5) @ Green Bay Packers (2-5) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Det blev desværre ikke til en sejr i sidste uge mod Cowboys. Holdet fra Dallas dominerede i alle spillets faser, og Rams kom hurtigt langt bagud. Ydermere udgik QB Matthew Stafford med en forstuvet tommelfinger på sin kastehånd. Stafford må sandsynligvis også sidde ude i her i spilleuge ni, når Rams møder Packers i kolde Green Bay.

Selvom Green Bay bestemt heller ikke har spillet godt i år, kan det derfor blive en meget svær opgave for Rams med backup QB Brett Rypien bag center… Det, samt det faktum at runningback 1 og 2 stadig er på IR, kan få afgørende betydning for hele Rams’ offensiv. Det bliver nok op til forsvaret at holde denne kamp tæt.

Og forsvaret må også undvære en af dets helt store nøglespillere, da ILB Ernest Jones allerede er dømt ude med en knæskade. CB Cobie Durant (skulder) og backup DT Larrell Murchison (knæ) er questionable.

RT Rob Havenstein missede kampen i sidste uge og er da også questionable til denne med en skade i lægmusklen.

WR Puka Nacua (knæ) er ligeledes questionable, men forventes dog at spille.

Det er ellers lidt af en must-win kamp for Rams her ugen før deres bye-week, hvis de vil hænge på i kampen om slutspilspladserne. Jeg forventer ikke nogen køn kamp – men pyt da også med det, hvis bare Rams kan stjæle en sejr med sig hjem til bye-week’en fra Green Bay.

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

Comments are closed.