Browsed by
Month: november 2023

Preview Week 12: Rams @ Cardinals

Preview Week 12: Rams @ Cardinals

Los Angeles Rams (4-6) @ Arizona Cardinals (2-9) kl. 22.05.


[Fra facebook]

Så venner! Efter en vigtig sejr over Seahawks i sidste uge venter endnu en divisionskamp i aften! Denne gang skal Rams en tur til ørkenen i Glendale, Arizona. Rams vandt det første opgør mod Cardinals 26-9. En gentagelse vil være yderst velkommen og vil forbedre Rams’ playoff-chancer markant. Ifølge New York Times har Rams lige nu omkring 15% chance for at nå slutspillet. Cardinals har dog i mellemtiden fået QB Kyler Murray tilbage.

Skadesmæssigt ser det rigtig fint ud; L.A. er nærmest på fuld kraft.
S Quentin Lake (fiber) er dog dømt ude, mens WR Ben Skowronek (hofte) er questionable. Ellers er alle mand blevet klar til kamp. Inklusiv WR Cooper Kupp som ellers udgik i sidste uge med en ankelskade.
HB Kyren Williams (ankel) – som havde en breakout-kamp netop i sidste opgør mod Cardinals – og S Jason Taylor II (lyske) er også tilbage i denne uge fra deres ophold på injured reserve-listen.

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

Preview Week 11: Rams vs. Seahawks

Preview Week 11: Rams vs. Seahawks

Los Angeles Rams (3-6) vs. Seattle Seahawks (6-3) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Los Angeles Rams startede sæsonen godt med en overraskende sikker sejr på 30-13 over divisionsrivalerne fra Seattle på udebane i spilleuge 1. Siden da er det for begge hold gået lidt mere, som man måske forventede før sæsonen startede. Her midtvejs har Rams i hvert fald hårdt brug for en sejr, hvis de skal holde liv i det spinkle håb om slutspilsplaceringer. Jeg læste et sted i ugens løb, at Rams lige nu blot har 14% chance for at komme ind blandt det gode selskab…

Rams er dog efter deres bye week i ret god forfatning skadesmæssigt. Det er blot CB Cobie Durant (skulder), som er questionable frem mod Seattle-kampen. QB Matthew Stafford (tommel) bider smerterne i sig og er tilbage under center igen. QB Carson Wentz er henover pausen hentet til som hans nye primære backup. Efter utilgiveligt ringe spil er tidligere backup Brett Rypien blevet fritstillet. RT Rob Havenstein (læg) og ILB Ernest Jones (knæ), som begge sad ude i spilleuge 9, er også klar til kamp. Derudover har Rams fået både TE Hunter Long og NT Bobby Brown III tilbage fra IR. Så ser man bort fra de to runningbacks, som stadig er på injured reserve, er Rams nærmest så slagkraftige, som de kan være. Det vil dog stadig være lidt af en overraskelse, hvis Rams kan tage en sejr mod Seahawks endnu en gang. Meeen, ser man bort fra sidste sæson, har HC Sean McVay historisk haft et rimelig godt tag på Pete Carrolls Seattle Seahawks, så det er da ikke helt umuligt! Kampen spilles hjemme i L.A. på SoFi Stadium.

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)

Preview Week 9: Rams @ Packers

Preview Week 9: Rams @ Packers

Los Angeles Rams (3-5) @ Green Bay Packers (2-5) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Det blev desværre ikke til en sejr i sidste uge mod Cowboys. Holdet fra Dallas dominerede i alle spillets faser, og Rams kom hurtigt langt bagud. Ydermere udgik QB Matthew Stafford med en forstuvet tommelfinger på sin kastehånd. Stafford må sandsynligvis også sidde ude i her i spilleuge ni, når Rams møder Packers i kolde Green Bay.

Selvom Green Bay bestemt heller ikke har spillet godt i år, kan det derfor blive en meget svær opgave for Rams med backup QB Brett Rypien bag center… Det, samt det faktum at runningback 1 og 2 stadig er på IR, kan få afgørende betydning for hele Rams’ offensiv. Det bliver nok op til forsvaret at holde denne kamp tæt.

Og forsvaret må også undvære en af dets helt store nøglespillere, da ILB Ernest Jones allerede er dømt ude med en knæskade. CB Cobie Durant (skulder) og backup DT Larrell Murchison (knæ) er questionable.

RT Rob Havenstein missede kampen i sidste uge og er da også questionable til denne med en skade i lægmusklen.

WR Puka Nacua (knæ) er ligeledes questionable, men forventes dog at spille.

Det er ellers lidt af en must-win kamp for Rams her ugen før deres bye-week, hvis de vil hænge på i kampen om slutspilspladserne. Jeg forventer ikke nogen køn kamp – men pyt da også med det, hvis bare Rams kan stjæle en sejr med sig hjem til bye-week’en fra Green Bay.

GO RAMS!

(Featured image: facebook.com/Rams)