OBJ til LA
Den talentfulde, men også kontroversielle, WR Odell Beckham Jr. fik for nyligt imødekommet sit ønske om at blive fritstillet fra sin kontrakt hos Cleveland Browns. OBJ havde i sidste ende to mandskaber at vælge imellem som free agent; Packers og Rams. Flere af Rams’ spillere var meget åbne om deres ønske om at tilføje ham til rosteren som en sidste brik mod et Super Bowl-run, og den rekruttering var måske afgørende, for OBJ valgte i hvert fald i sidste ende Rams som sin næste destination.
Der er tale om en ét-årig kontrakt med $500.000 signing bonus og $750.000 i løn – og så med $3 mio. i incentives, som først tæller med på næste års budgetter. Så i udgangspunktet erstatter han sådan set bare WR DeSean Jackson på rosteren – også økonomisk. Man håber selvfølgelig, at han vil bidrage med mere på banen, end DeSean gjorde. Det er sandsynligheden dog også stor for med de seneste skader på positionen! …