K Samuel Sloman fyret
Efter en herlig sejr over Chicago Bears natten til tirsdag har Los Angeles Rams’ trænerstab omsider fået nok af usikkerheden på kicker-positionen. Man har således fritstillet rookie kicker Sam Sloman, som også i kampen mod Bears missede et field goal.
Sloman, valgt i syvende runde af årets draft, vandt ellers jobbet i training camp, men kom altså aldrig til at fungere i hornene. Han nåede at misse i alt tre field goals og hele tre ekstra points i sæsonens første syv kampe. Den gik altså ikke i længden. Man har allerede bragt veteranen Kai Forbath til holdet, som nu kommer til at træde ind i rollen som startende kicker for Rams. Det er en positiv udvikling, da det jo nærmest ikke kunne være meget værre. Det er altid noget, at det forfejlede eksperiment ikke direkte kostede en sejr i løbet af sæsonens første syv spilleuger.
(Image: K Samuel Sloman (1) – credit: Ashley Landis/AP Photo)
2 thoughts on “K Samuel Sloman fyret”
Kostede måske ikke direkte en sejr, men det missede FG mod Bills var de 3 point der manglede til OT.
Ved godt, kampens måske ændrede forløb osv. men alligevel.
Ja, det er rigtigt.
Comments are closed.