De første spillere på COVID-19 listerne for Rams

De første spillere på COVID-19 listerne for Rams

Mens andre hold som eksempelvis Patriots er hårdt ramt af Corona, er det heldigvis endnu yderst begrænset, hvor alvorligt pandemien har ramt Los Angeles Rams’ roster. Tidligere i denne offseason er det kommet frem, at både OC Brian Allen og LT Andrew Whitworth har haft sygdommen, og som spillerne begynder at rapportere til training camp, har den offensive linjemand Chandler Brewer valgt at benytte sig af muligheden for at sidde sæsonen over. Brewer er, pga. sin historik med non-Hodgkins lymfom, i den særlige risikogruppe.

Derudover er to rookies, defensive tackle Michael Hoecht og linebacker Terrell Lewis, blevet placeret på den midlertidige reserve/COVID-19 skadesliste.

Brewer var blot tiltænkt en backup-rolle på OT og OG positionerne, men for de to rookies (Lewis er et tredjerundevalg og Hoecht en undrafted rookie) sætter det naturligvis en kæp i hjulet på deres muligheder for at forberede sig og tilkæmpe sig en rolle på forsvaret. Afhængigt af hvor længe de kommer til at figurere på listen, selvfølgelig.

Roster-siden opdateres løbende, og jeg har i år forsøgt mig med en rød farveindikator, så man forhåbentlig bedre kan få et overblik over, hvem der ikke tæller med på den aktive roster af forskellige årsager. Man kan også finde de forskellige skadeslister her.

(Featured image: OL Chandler Brewer (67) – credit: www.therams.com)

Comments are closed.