With the 57th pick in the 2020 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

With the 57th pick in the 2020 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

WR VAN JEFFERSON, FLORIDA!


Velkommen i hornene, knægt!

Opdateret d. 27.04.20.

Med deres andet valg i 2020-draften fortsætter Rams lidt overraskende med at hente våben til den offensive side af bolden. WR Van Jefferson (6’1”, 200lbs) – med det borgerlige navn Vanchii Lashawn Jefferson Jr. – er måske et mindre reach, men han er en rigtig dygtig, kniv-skarp og pro-ready route runner, som af Daniel Jeremiah på NFL Network sammenlignes med vores egen Cooper Kupp. Van Jeffersons glimrende teknik kan forklares med, at han er søn af Shawn Jefferson – en tidligere NFL-receiver for bl.a. Chargers, Patriots, Falcons og Lions i årene fra 1991-2003. Shawn Jefferson er p.t. WR-coach hos New York Jets, så sønnike er en rigtig coach’s son, som nærmest bogstavelig talt har fået amerikansk fodbold og receiver-positionen ind med modermælken. Jefferson bliver nok mest effektiv som slot-receiver i NFL, men han kan spille alle tre receiver-positioner og kan godt strække banen, selvom hans fart ikke kan måle sig med eksempelvis Brandin Cooks. Jefferson skiftede fra Ole Miss til Florida i 2018, for hvem han spillede de sidste to sæsoner af sin college-karriere. Her greb han 84 bolde for 1160 yards og 12 touchdowns. Habilt, men ikke prangende – og det er da også på produktionen, at den største kritik af Jefferson skal findes.

Rams’ trænerstab er overordentlig glade for ham. Selvom jeg måske godt kunne have ønsket en anden strategi med de første par picks, var Jefferson og Rams’ første valg, Cam Akers, to spillere, som head coach Sean McVay og general manager Les Snead på forhånd havde identificeret, som to herrer der passer ind i system og filosofi, og som de meget gerne ville have ind i folden; et ønskescenarie for dem at starte 2020-draften med.

Draft-pick’et, som Rams fik gennem Cooks-tradet med Texans tidligere på denne offseason, blev altså omsat til en ny receiver til McVays offense. En receiver som i dén grad er ambitiøs og målrettet og i besiddelse af det helt rette mind-set. Læs blot interviewet her.

Både Cooper Kupp og Josh Reynolds går i øvrigt ind i deres sidste sæson på nuværende kontrakter.

LA Rams DKs egen draftekspert, Henrik Sørensen, har denne umiddelbare reaktion på valget af Jefferson (redigeret):

Okay, jeg har ham som et 3.runde valg, men vi er selfølgelig tæt på her. Det er let at se bloodlines, når man ser Jefferson, for han er blandt draftens mest fleksible samt veludviklede ruteløber. Han er søn af den mange-årige Falcons WR Shawn Jefferson, der blandt andet greb bolde fra Michael Vick. Han vil faktisk minde en del om Cooks; han er bare noget større. Kan strække banen, line op som nævnt på både X, Z og Y. Kritikken på ham vil være manglende produktion, og så har han ikke nødvendigvis top-end speed.

GO RAMS!

(Featured image credit: @RamsNFL / Twitter)

Comments are closed.