Browsed by
Month: marts 2020

CB Donte Deayon re-signed

CB Donte Deayon re-signed

CB Donte Deayon (5’9”, 159lbs) var en restricted free agent, som ikke i første omgang havde modtaget et tender fra Rams. Nu har man så hentet ham tilbage på en ét-årig aftale.

Deayon kom ind i ligaen som undrafted free agent hos Giants i 2016. Rams signede ham til deres practice squad i december 2018. Sidste sæson blev han forfremmet til den aktive roster i november, og han spillede i tre kampe for Rams som backup med tre registrerede tacklinger.

Nu kan den 26-årige Deayon så gøre sig klar til kampen om den ledige plads som startende slot-corner i den kommende training camp og preseason. En position der blev ledig, da Rams sagde farvel til Nickell Robey-Coleman for en uges tid siden.

(Image: CB Donte Deayon (nu #21) – credit: @RamsNFL på Twitter)

Greg ‘The Leg’ skifter til Cowboys

Greg ‘The Leg’ skifter til Cowboys

Den tidligere special teams koordinator for Rams, John Fassel, har hentet kicker Greg Zuerlein med sig til Dallas Cowboys på en tre-årig aftale til en værdi af $7,5 mio.

Fassel var med til at drafte Zuerlein i sjette runde af 2012-draften, og siden er det blevet til en mængde NFL- og franchise-rekorder gennem årene. I 2015 scorede Zuerlein således det længste field goal i Rams’ historie på 61 yards, og så vil Zuerlein altid gå over i Rams-historien med sit iskolde field goal på 57 yards i overtiden af NFC-finalen i 2018-sæsonen mod New Orleans Saints, som sendte Rams i Super Bowl.

Read More Read More

S Marqui Christian og WR Michael Thomas på vej videre

S Marqui Christian og WR Michael Thomas på vej videre

Safety Marqui Christian har fået en del spilletid de sidste fire sæsoner for Rams og har været ganske habil –  både som back-up men også som nickel/dime-linebacker og på special teams.

Christian blev valgt af Arizona Cardinals i femte runde af 2016-draften, blev cuttet, og kom til Rams off waivers. Siden er det ifølge PFR blevet til 83 total tackles, en for loss og tre deflections. Christian blev ellers i første omgang enig med New York Jets om en free agent aftale – men, ligesom det var tilfældet med DL Michael Brockers, er den deal faldet til jorden igen.

Medmindre Christian alligevel nu hentes tilbage til L.A., mangler Rams dybde på safety-positionen.

Free agent WR Michael Thomas er blevet signet af Cincinatti Bengals. Det skulle være ganske vist! Siden han kom ind i ligaen som et sjetterundevalg for Rams i 2016, er det blot blevet til 10 receptions i den regulære sæson, så han kan sagtens erstattes.

(Image: S Marqui Christian (26) – credit: Meg Oliphant / Getty Images)

Rams signer DT/NT A’Shawn Robinson

Rams signer DT/NT A’Shawn Robinson

DT A’Shawn Robinson kommer til Los Angeles Rams fra Detroit Lions på en to-årig aftale til en værdi af $17 mio. med $9,5 mio. garanteret. 25-årige Robinson (6’4”, 330lbs) var et andenrundevalg i 2016-draften. Han har gennem de sidste fire sæsoner vist sit store potentiale i glimt – uden dog at slå igennem for alvor. Robinson startede alle kampe i 2017-sæsonen, men de sidste to sæsoner har han blot startet i henholdsvis syv og ni kampe. I sin tid i Detroit er det ifølge PFR blevet til 172 total tackles, 16 for loss, 16 deflections, én interception, ét touchdown, fem sacks, tre forced fumbles og tre fumble recoveries. Måske vil skiftet til Rams’ 3-4 defensive scheme være et bedre fit for Robinson.

Egentlig blev Robinson hentet til Rams i kølvandet på nyheden om, at Ravens havde signet free agent DL Michael Brockers. Så første tanke hos mig var, at han skulle erstatte Brockers som defensive end i 3-4-systemet. Men efter at aftalen faldt igennem, og med Brockers tilbage på linjen igen, kunne jeg forestille mig Robinson som et ganske godt fit i midten af den defensive linje som nose tackle. Han har størrelsen til det i hvert fald! Robinson er med sin fysik og sine lange arme en rigtig space-eater, så han har sin styrke mod løbet, hvor han kan lukke hullerne. Med sin højde og sine lange arme er han også rigtig god til at få en hånd på bolden, når quarterbacken forsøger at kaste.

Read More Read More

OLB Leonard Floyd til L.A. Rams

OLB Leonard Floyd til L.A. Rams

Rams erstatter tabet af Dante Fowler med et andet tidligere førsterundevalg i den tidligere Chicago Bears outside linebacker, Leonard Floyd (6’5”, 240lbs).

Selvom Fowler på nuværende tidspunkt med rette må anses som den bedre spiller af de to, kan deres karriereforløb sagtens sammenlignes. Heller ikke Floyd har levet op til sin høje draft-status hos hans oprindelige hold, før han kom til Rams. Han vil dog formentlig nyde godt af den store opmærksomhed, som modstanderne er nødt til at rette mod DT Aaron Donald – akkurat ligesom Fowler gjorde. Den atletiske linebacker vil i Los Angeles i hvert fald have en rigtig god mulighed for at få karrieren tilbage på ret køl. Rams’ nye defensive koordinator, Brandon Staley, kender jo Floyd særdeles godt fra sin tid som OLB-coach i Chicago i 2017 og 2018. Staley vil vide præcis, hvad Floyd kan bidrage med i hans system. En direkte erstatning for Fowler bliver Floyd dog næppe. Han har haft størst succes som run-defender og blev i Staleys tid hovedsageligt brugt som strongside-linebacker. Et scenarie kunne derfor være, at han i højere grad vil erstatte Clay Matthews som SLB, mens en fyr som Ogbo Okoronkwo måske vil indtage en mere edge-rusher rolle som potentiel startende WLB. Men det bliver vi nok klogere på, når training camp går igang.

Read More Read More

OLB Clay Matthews fritstillet

OLB Clay Matthews fritstillet

HB Todd Gurleys release overskyggede nyheden om, at Los Angeles Rams også har valgt at sige farvel til det tidligere Green Bay Packers ikon, OLB Clay Matthews, i denne offseason.

Matthews (33 år) fik altså blot en enkelt sæson i hornene. Han sad ude med en brækket kæbe i tre spilleuger, men gjorde det ellers ganske fornuftigt som passrusher, hvor han fik skrabet otte sacks sammen på 13 kampe. Man begyndte dog at kunne fornemme hans efterhånden fremskredne alder sidst på sæsonen, hvor han til tider kom til kort i opdækning og pursuit.

Rams sparer $3,75 mio. på cappen ved at fritstille Matthews.

LARams.dk takker Clay Matthews for hans (korte) tid i hornene og ønsker ham held og lykke fremover!

GO RAMS!

(OLB Clay Matthews (52) – credit: Getty Images)

LT Andrew Whitworth fortsætter karrieren hos Rams

LT Andrew Whitworth fortsætter karrieren hos Rams

En rigtig glædelig nyhed i denne svære free agent periode for Rams er, at man ikke skal ud at finde en ny starter på den så afgørende left tackle position til 2020. 38-årige Andrew Whitworth fortsætter sin glorværdige karriere i hornene!

‘Big Whit’ har underskrevet en ny tre-årig aftale til en værdi af $30 mio. (op mod $37,5 mio. med $12,5 mio. garanteret) (kilde). Whitworth var ikke helt så effektiv i 2019, som vi er vant til at se ham. Men at have ham tilbage som anker på linjen er utroligt vigtigt. Ikke blot pga. sine evner på banen og sin arbejdsmoral, men mindst lige vigtigt pga. sin funktion som mentor og rollemodel for en kommende erstatning på positionen – samt for hele den unge offensive linje. Whitworth har også en rigtig god relation til QB Jared Goff, og der er på nuværende tidspunkt ingen anden på rosteren, som man ville være tryg ved at overdrage ansvaret til. Joseph Noteboom, valgt i tredje runde af 2018-draften som kommende potentiel erstatning, startede 2019 på LG-positionen med blandet succes. Han kan stadig være en mulighed som LT med tiden, men han fik desværre sin udvikling sat lidt i stå med en alvorlige knæskade i sjette spilleuge, som endte hans sæson tidligt.

Når man har nået en alder som Whitworth, skal man nok blot regne med ét år ad gangen – på trods af kontraktens længde. Men at fortsætte med Whitworth på venstre side i 2020 betyder, at man kan fokusere på at finde løsninger til resten af den offensive linje, samtidig med at man stille og roligt kan forberede sig på en tid efter Whitworth.

LARams.dk glæder sig derfor over, at #77 tager en fjerde sæson i L.A.!

GO RAMS!

(LT Andrew Whitworth (77) – credit: Wally Skalij / Los Angeles Times)

Free Agent OL Austin Blythe re-signed

Free Agent OL Austin Blythe re-signed

I denne serie af free agency recaps er vi nu endelig igang med at kigge på nogle af de spillere, som Rams har hentet til holdet. Free agent OL Austin Blythe har skrevet under på en ét-årig kontrakt og vender dermed tilbage i hornene!

Blythe blev draftet af Indianapolis Colts i syvende runde af 2016-draften og kom til Rams som backup i offseason året efter. Til 2018-sæsonen begyndte han sæsonen som erstatning for den suspenderede daværende starter Jamon Brown, men han tilkæmpede han sig på baggrund af sit overraskende fine spil starterollen på RG-positionen resten af sæsonen.

I 2019 var han en del af en offensiv linje, som havde det rigtig svært pga. to nye startere og en mængde skader, som umuliggjorde den ellers så vigtige kontinuitet. Han startede sæsonen på sin faste plads på RG-positionen, men han måtte træde ind i jobbet som startende center i tiende spilleuge, da Brian Allen udgik for sæsonen med en alvorlig knæskade. Blythe gjorde det faktisk rigtig godt på center-positionen, og han var en stor del af årsagen til, at den offensive linje endelig begyndte at vise bedre takter sidst på sæsonen. Om han fortsætter som center i 2020, eller rykker tilbage på RG, er stadig uafklaret, men med hans alsidighed er han en vigtig spiller at have tilbage på linjen.

GO RAMS!

(Image: OL Austin Blythe (66) – credit: www.therams.com)

Rams re-sign Free Agent DL Michael Brockers

Rams re-sign Free Agent DL Michael Brockers

[Denne artikel er opdateret 28.03.20]

DL Michael Brockers var ellers blevet tilbudt en free agent kontrakt af Baltimore Ravens, men betænkeligheder over hans ankel fik aftalen til at falde igennem. Rams har derfor hentet Brockers hjem til L.A. på en treårig aftale til en værdi af max. $31,5 mio.

Selvom kontrakten umiddelbart ser stor ud, er der angiveligt tale om, at blot $7,5 mio. af de mange millioner er garanterede. Hvis det er sandt, vil Brockers altså kunne cuttes næste år uden økonomiske konsekvenser – det vil sige, at der reelt er tale om en ét-årig aftale.

Read More Read More

TE Johnny Mundt og C Coleman Shelton tendered

TE Johnny Mundt og C Coleman Shelton tendered

Los Angeles Rams har tendered et par af deres egne exclusive rights free agents, som holdet gerne vil beholde fremadrettet. Det drejer sig om TE Johnny Mundt og C Coleman Shelton.

Mundt kom til rosteren i 2017 som undrafted free agent, og han fik en del spilletid i 2019 som backup og tredjemand på TE-positionen. Mundt er især en effektiv runblocker og en vigtig mand på special teams.

Shelton er en backup center og guard, som Rams hentede til holdet i september 2019, efter at han var blevet fritstillet fra divisionsrivalerne Arizona Cardinals. I sin rookie-sæson var han omkring Whiners’ og Cardinals’ practice squads. Shelton går ind i sin tredje sæson.

(Image: TE Johnny Mundt (82) – credit: www.therams.dk)