Browsed by
Month: september 2019

Preview Week 4: Rams vs. Buccaneers

Preview Week 4: Rams vs. Buccaneers

Los Angeles Rams (3-0) vs. Tampa Bay Buccaneers (1-2) d. 29.09.19, kl. 22:05


Så er vi allerede nået til fjerde spilleuge af årets NFL-sæson. Det går sgu stærkt! Los Angeles Rams skal søndag aften møde Tampa Bay Buccaneers hjemme i The Coliseum, inden de herefter tager hul på de to spændende divisionsopgør mod Seahawks og Whiners. Begge divisionsrivaler hænger fint med i NFC West, hvor i særdeleshed Whiners har imponeret indtil videre i år.

Rams har allerede vundet over både Carolina Panthers og New Orleans Saints fra NFC South. Nu venter så det tredje mandskab fra den division; Buccaneers. Historisk fører Rams serien 16-8-0, hvor den sidste kamp mellem de to mandskaber foregik tilbage i 2016. I en årrække (i Jeff Fisher-æraen fra 2012) mødte Rams faktisk Buccaneers hver sæson. Rams trak sig ovenikøbet sejrrigt ud af hvert eneste af disse opgør. Nu er det så Sean McVays tur til at vise, at han også kan lede Rams til en sejr over holdet fra Florida.

Read More Read More

Jachai Polite hentet ind til Rams’ practice squad

Jachai Polite hentet ind til Rams’ practice squad

På practice squad er ILB Dakota Allen desværre blevet nappet af Oakland Raiders. I stedet har Rams signet edge rusher Jachai Polite (6’2”, 242lbs). En spiller fra Florida Gators med potentielt førsterundetalent, som blev valgt i tredje runde af årets draft af New York Jets. Han klarede ikke cuttet hos Jets og er lige blevet released fra Seahawks’ practice squad. så han er allerede nu på sit tredje NFL-mandskab. Det vidner jo om hans tvivlsomme arbejdsmoral; modenhed; off-field problematikker – og så videre, og så videre…

Jeg er ikke vild med Polite og krydsede i april virkelig fingre for, at Rams ikke ville drafte ham tidligt. Der var rygter op til draften om, at Rams godt kunne lide ham under pre-draft besøgene, og Polite selv nævnte også Rams som sit bedste besøg og interview.

At ende på træningsholdet alligevel på denne måde, kan jeg dog sagtens leve med – også selvom jeg stadig synes, at Polite er lidt af en kegle. Det er et low risk high reward sats.

For nogle uger siden, blev CB Dominique Hatfield, OC Aaron Neary, OLB Trevon Young og WR Alex Bachman i øvrigt waived fra injured reserve med en økonomisk kompensation. De er dermed ikke længere tilknyttet rosteren.

(Image: EDGE Jachai Polite – credit: Don Juan Moore / Getty Images)

Preview Week 3: Rams @ Browns

Preview Week 3: Rams @ Browns

Los Angeles Rams (2-0) @ Cleveland Browns (1-1) d. 23.09.19, kl. 02:20

Her i tredje spilleuge rejser Los Angeles Rams til Cleveland, Ohio, hvor de natten til mandag tørner ud mod Browns i “The Dawg Pound” på FirstEnergi Stadium. Det er en primetime Sunday Night Football-kamp, hvilket jo bestemt ikke er primetime her hjemme i Danmark…

Efter rigtig mange dårlige år kan Browns nu endelig, efter endnu en genopbygningsperiode, stille med et ungt og rigtig spændende mandskab. De er da også blevet max-hypet som en seriøs Super Bowl contender her i løbet af denne offseason. Den store hype kunne Browns dog slet ikke leve op til i åbningskampen, hvor de fik regulære bøllebank i nederlaget på 13-43 til Tennessee Titans. I sidste uge gik det dog noget bedre med en sejr på 23-3. Det var dog en pligtsejr mod tandløse Jets, som allerede måtte ned på tredjevalget på quarterbackpositionen. Browns har altså noget, de skal bevise – samt nogle rigtig høje forventninger at leve op til. Denne uges kamp mod et stærkt og succesfuldt mandskab som L.A. Rams repræsenterer en gylden mulighed for at teste holdets reelle styrke.

Read More Read More

Preview Week 2: Rams vs. Saints

Preview Week 2: Rams vs. Saints

Los Angeles Rams (1-0) vs. New Orleans Saints (1-0) d. 15.09.19, kl. 22:25


Så er vi allerede kommet til anden spilleuge i årets NFL-sæson, og vi er nået til en af de kampe, som hele football-verdenen var ekstra begejstret over, da kampprogrammet blev annonceret. Et rematch af den fantastiske NFC-finalekamp fra januar, hvor Los Angeles Rams med nød og næppe tog konferencetitlen i overtid mod New Orleans Saints på udebane i Mercedes-Benz Superdome. Revanchekampen søndag aften spilles dog hjemme i The Coliseum, L.A. Der er lagt op til et rigtig spændende opgør mellem to rivaliserende hold med ganske stort kendskab til hinanden. To hold som jo tidligere har spillet i samme division, og som de sidste år har mødt hinanden ganske ofte.

Read More Read More

Preview Week 1: Rams @ Panthers

Preview Week 1: Rams @ Panthers

Los Angeles Rams (0-0) @ Carolina Panthers (0-0) d. 08.09.19, kl. 19:00


Så er det er endelig blevet sæsonstart igen, og vores Los Angeles Rams er klar til at starte 2019 med en potentiel rigtig spændende kamp mod Carolina Panthers. Allerede kl. 19:00 søndag aften (dansk tid) skydes sæsonen i gang for Rams på udebanen Bank of America Stadium i Charlotte, North Carolina.

Bank of America Stadium, Charlotte, North Carolina (image source)

Efter en lang preseason stort set uden startere på banen bliver det så fedt endelig at få noget rigtig Rams-football at se igen!

Med en suveræn 13-3 record vandt Rams i 2018 ret komfortabelt deres division NFC West for andet år i træk. Rams indleder nu en sæson, hvor de skal vise, at de kan komme stærkt tilbage fra et bittert Super Bowl nederlag. Historisk har det dog vist sig ikke at være en let opgave.

Read More Read More

Kontraktforlængelse til TE Tyler Higbee

Kontraktforlængelse til TE Tyler Higbee

Endnu en kontraktforlængelse er faldet på plads her på falderebet, inden den regulære sæson begynder for Los Angeles Rams på søndag. TE Tyler Higbee og Rams er blevet enige om en fire års forlængelse. Vi ventede jo en ny Goff-kontrakt før eller siden, men denne deal havde jeg ikke lige set komme.

Higbee kom ind i ligaen i samme draft som QB Jared Goff, og de to er da også rigtig gode venner privat. Goff er tryg ved ham på banen, hvor Higbees sikre hænder gør ham til et yndet mål i pressede situationer. I denne offseason har der dog igen floreret rygter om, at Rams forsøgte at trade Higbee; men det viser sig altså, at han er yderst værdsat blandt trænerstaben – også mere end jeg regnede med. Higbees alsidighed og evner som dygtig blokeringsspiller i både løbe- og kastespillet samt på jet-sweeps er afgørende for angrebets succes. Man så eksempler på Higbees vigtighed i de store kampe sidste år – fx i playoffs – men generelt matcher produktionen ikke med den nye store kontrakt.

TE Tyler Higbees stats i regular season (image credit: ESPN)

Uanset hvor alsidig og hvor dygtig en blocker man måtte være, så skal der altså efter min mening en del mere produktion til for at retfærdiggøre en top-10 løn på positionen. Jeg havde også håbet/troet/forventet, at den lidt mere atletisk begavede TE Gerald Everett ville være klar til at overhale Higbee på depth charten efterhånden – men er det sandsynligt nu?

Et stort tillykke til Higbee skal der dog lyde! Jeg kan rigtig godt lide ham; prisen er bare alt for høj, medmindre han står over for et stort gennembrud i år.

(Image: TE Tyler Higbee (89) – credit: Gary A. Vasquez / USA TODAY Sports)

Rams forlænger med QB Jared Goff

Rams forlænger med QB Jared Goff

Natten til d. 4. september, få dage før sæsonstart, kom der rigtig gode nyheder ud fra Rams’ headquarters i Agoura Hills, Californien. Beskeden var, at man var nået til enighed med startende quarterback Jared Goff om en kontraktforlængelse på fire år! Goff er altså nu under kontrakt med L.A. Rams de næste seks sæsoner til og med 2024.

Set udefra tyder alt på, at det har været en rigtig god proces. Al forhandling er blevet holdt internt; de sparsomme meldinger til pressen har altid været positive, og intentionen har hele tiden været klar: Rams agtede at signe Jared Goff long-term. Goff har derfor kunne forholde sig i ro, da han aldrig har haft grund til at betvivle, at der nok skulle findes en fornuftig aftale på et tidspunkt. Dermed opstod der heller aldrig nogle distraktioner.

Goff havde inden forlængelsen stadig to år tilbage af sin rookie-kontrakt. Ved at lave en aftale allerede nu har man altså valgt at være proaktive, ligesom Eagles gjorde med QB Carson Wentz i Philadelphia. I det lys er der heller ikke noget at komme efter ift. kontraktens værdi. Der er ifølge Adam Schefter fra ESPN tale om en fireårig forlængelse til en værdi af $134 mio. Dvs. omkring $33,5 mio. årligt med $110 mio. garanteret. Det er rigtig mange penge – det garanterede beløb er således en NFL-rekord – men sammenligner man med de andre franchise quarterbacks i ligaen, kan det ikke være anderledes. Seahawks’ QB Russell Wilson topper løn-listen med $35 mio. årligt; Steelers’ QB Ben Roethlisberger tjener $34 mio.; og Packers’ QB Aaron Rodgers hiver det samme ind som Goff. Herefter kommer Wentz med $32 mio. (kilde). Ved at slå til allerede nu er man eksempelvis også kommet en ny CBA i forkøbet, ligesom man får betalt Goff inden Cowboys skal skrive ny kontrakt med QB Dak Prescott, og inden Chiefs’ QB Patrick Mahomes skal betales. Sidstnævnte kommer nok til at resette markedet.

Read More Read More

EDGE Lawler på IR; C Shelton tilføjet rosteren

EDGE Lawler på IR; C Shelton tilføjet rosteren

EDGE Justin Lawler blev opereret i foden efter training camp og er nu blevet placeret på injured reserve. Ved at vente med at placere ham på IR til efter cut-day, kan Rams hente Lawler tilbage efter otte uger.

Som erstatning på den aktive roster har man hentet noget tiltrængt dybde til den offensive linje. Med karantænen til Aaron Neary var centerpositionen i særdeleshed tyndt besat. C Coleman Shelton (6’5”, 299lbs) blev cuttet fra divisionsrivalerne Arizona Cardinals forleden. Han er andenårsspiller og var omkring Titans’ og Cardinals’ practice squads i sin rookie-sæson. Shelton har erfaring på alle fem positioner på den offensive linje fra sine college-år for Washington Huskies.

I en relateret note, kan jeg nævne, at WR Alex Bachman, CB Dominique Hatfield, OLB Josh Carraway og OLB Trevon Young alle klarede sig gennem waiver-systemet, og dermed er de tilbage hos Rams på IR.

(Image: C Coleman Shelton – credit: Stephen Maturen / Getty Images)

Practice Squad 2019

Practice Squad 2019

Los Angeles Rams har hentet følgende spillere til holdet. Alle de valgte spillere blev cuttet fra holdet her efter årets sidste preseasonkamp. Følgende spillere var ikke længere en mulighed til practice squad, da de blev claimed af andre hold: CB Kevin Peterson (Arizona), WR KhaDarel Hodge (Cleveland), S Steven Parker (Miami), DE John Franklin-Myers (Jets). Første version af årets practice squad består altså af følgende ti spillere:

  • ILB #51: DAKOTA ALLEN
  • TE #86: KENDALL BLANTON
  • OG #67: CHANDLER BREWER
  • DT #93: MARQUISE COPELAND
  • CB #27: DONTE’ DEAYON
  • EDGE #96: LANDIS DURHAM
  • S #39: JAKE GERVASE
  • HB #42: JOHN KELLY
  • OG #61: JEREMIAH KOLONE
  • QB #9: JOHN WOLFORD

Det ser ganske fornuftigt ud, synes jeg!

(Image: ILB Dakota Allen (51) – credit: www.therams.com)