Los Angeles Rams (13-3) vs. New England Patriots (11-5) d. 04.02.19, kl. 00:30

---

Los Angeles Rams er i Super Bowl for første gang siden 2001-sæsonen. Hele sytten år er der gået, siden Rams tabte til et fremadstormende New England Patriots mandskab i en kamp, hvor Rams, med deres Greatest Show on Turf, ellers var store favoritter. Det var et bittert nederlag, som alle os gamle Rams-fans stadig tydeligt husker. Patriots satte i kampen alle sejl til for at stoppe Rams’ angreb. De gik lige til grænsen af reglementerne – hvis ikke over – hvor de, med ufine midler, gang på gang nakkede Rams’ ellers så dygtige pass catchere og forhindrede dem fysisk i at løbe deres ruter. Herved blev timingen mellem quarterback og receiver ødelagt, og kimen til en Super Bowl-overraskelse var lagt. Patriots’ tilgang resulterede efterfølgende i de regelstramninger og dén øgede dommeropmærksomhed vedr. bl.a. defensive holding og pass interference, som vi kender i dag.

Sejren over Rams i 2002 blev begyndelsen på et dominerende og yderst succesfuldt Patriots-dynasti, som stadig eksisterer den dag i dag. Man må alt andet lige have respekt for New Englands kontinuerlige succes. At vinde deres division og komme i slutspillet i femten ud af de foregående sytten sæsoner, deltage i ni Super Bowls og vinde de fem (indtil videre), er ganske uhørt i dagens NFL. Patriots har dog fortsat deres modus operandi med at gå lige til (og ofte også over) grænsen for det tilladte. De er således flere gange siden deres første Super Bowl-sejr blevet taget i at se stort på regler og sportsmanship. Head coach Bill Belichick og New England Patriots som organisation blev eksempelvis i 2008 straffet maksimalt for, igennem en lang årrække, systematisk at have videofilmet offensive og defensive signaler fra modstanderes coaches’ for derigennem at få en kompetitiv fordel. De blev endda også i samme forbindelse anklaget for ulovligt at have filmet Rams’ walkthrough op til Super Bowl-kampen i 2002. Da båndende i midlertid af uforklarlige årsager var blevet destrueret af ligaen, blev denne anklage dog aldrig bevist. Men ifølge flere af de tidligere Rams-spillere fra den Super Bowl, havde man under kampen en klar fornemmelse af, at Patriots kendte mange Rams’ spilkald på forhånd… Patriots’ quarterback Tom Brady har også været på kant med ligaens reglementer, da han i 2015 blev dømt for at have snydt med lufttrykket i boldene i en playoff kamp mod Indianapolis Colts. Det resulterede i en længerevarende karantæne samt mistede draftpicks og pengebøder til organisationen. Det er død-irriterende når konkurrerende hold er så gode og succesfulde over længere tid, som Patriots har været, men når de så ovenikøbet er uldne i kanten, så er det næsten ikke til at snuppe…!

Nederlaget til Patriots i 2002 blev lige omvendt starten på en alvorlig sportslig deroute for vores Rams. Den varede i godt og vel halvandet årti, indtil Rams før sidste sæson for alvor kom tilbage på sporet ved at ansatte Sean McVay som head coach.

Ingen Rams-spillere eller coaches fra dengang er en del af organisationen i dag, men fansene har aldrig glemt dén kamp. Der er nok at hade Patriots for!

Nu mødes de to mandskaber så på den store scene endnu en gang. Nederlaget i Super Bowl XXXVI skal hævnes!

NFC:

L.A. Rams er dog op til denne kamp selv endt i lidt af et kontrovers. Dårlige og ikke mindst mangelfulde dommerkændelser prægede NFC-finalen mod New Orleans Saints og overskyggede et ellers super godt Rams-comeback. Rams’ CB Nickell Robey-Coleman kom sidst i fjerde quarter for tidligt på et pass break up, som med rette burde have været dømt som enten pass interference eller i det mindste ulovlig kontakt. Et flag ville med stor sandsynlighed have resulteret i, at Saints ville kunne løbe stort set al tid af klokken og vinde kampen med et field goal (hvis de havde ramt). I stedet fik Rams chancen for at kæmpe sig op og udligne og dermed sende kampen i overtid. Her vandt Rams på et fantastisk 57 yard field goal fra kicker Greg Zuerlein, efter at forsvaret havde fremtvunget en interception. Saints er sure og bitre. Men de glemmer alle de dårlige spilkald fra deres head coach Sean Payton, den elendige clock management (et incomplete pass på first down, der stopper klokken? Virkelig?) De glemmer, at Saints havde masser af chancer for at lukke kampen efterfølgende, og de glemmer, at Rams også blev snydt for mindst et par vigtige penalties tidligere i opgøret, som kunne have haft afgørende indflydelse på resten af kampens forløb. Ja, Rams var heldige med det no-call – det var en skam, og det må ikke ske – men Saints fik altså bolden først i overtid, hvor QB Drew Brees så kastede en INT. Og som bekendt sparker dommerne ikke 57 yard field goals…

Rams er fuldt fortjent i Super Bowl efter en fremragende sæson i McVays andet år som head coach. Det skal en dårlig dommerpræstation ikke ødelægge for os! Guderne må vide, at Rams gennem tiderne har stået på den forkerte side af deres andel af sådanne dårlige dommerkald. De aggressive offseason-investeringer har vist sig at give pote, og Rams vandt sikkert deres division med en 13-3 record. De startede rigtig stærkt ud med sejre i sæsonens første otte kampe. Efter bye week i uge 12 haltede offensiven pludselig, hvilket resulterede i nederlag til både Eagles og Bears. Rams kom dog tilbage på sporet med sejre i sæsonens to sidste kampe – og så har de jo spillet ganske fantastisk i slutspillet, og haft heldet med dem, i sejre over Dallas og New Orleans.

AFC:

Patriots måtte overkomme en vanskelig start på sæsonen (man er næsten fristet til at tilføje et “som sædvanlig”…) Der var rapporter om dysfunktioner og uenigheder på ledelsesniveau samt mellem Belichick og Brady. Førsterundevalget OL Isaiah Wynn led en alvorlig skade i preseason og blev efterfølgende placeret på injured reserve. WR Julian Edelman var suspenderet i sæsonens fire første kampe, og tilføjelsen af WR Josh Gordon var mere en distraktion end en hjælp. Man skal dog aldrig dømme Patriots ude, og de vandt da også deres division AFC East komfortabelt, men de tabte undervejs fem kampe i den regulære sæson for første gang siden 2009 – og så endda til lidt overraskende modstandere som Jaguars, Lions, Titans, Dolphins og Steelers. Ingen af de hold kom i slutspillet i år. Alligevel står Patriots altså her i Super Bowl for fjerde gang i fem sæsoner. I playoffs, når det for alvor gælder, er Patriots altså bare skræmmende stærke. Det har de vist med to velspillende og højtscorende sejre over henholdsvis L.A. Chargers og Kansas City Chiefs.

Super Bowl LIII spilles natten til mandag i det nybyggede (2017) Mercedes-Benz Stadium i Atlanta, Georgia.

Det bliver øst mod vest; Boston mod L.A.; ung mod gammel; nybegynder mod veteran. Sean McVay bliver således med sine 33 år den yngste head coach nogensinde, der har coachet i en Super Bowl, og Jared Goff bliver med sine 23 år den yngste startende quarterback. Til sammenligning er Belichick 66, og Brady er 41.

Bliver det den gamle rotte eller den purunge California-kid, der løfter Lombardi-trofæet i triumf tidligt mandag morgen?

Ugens opgør:

HB Todd Gurley skal tilbage på sporet efter blot at have fået fire rushing attempts mod Saints. Der burde ikke længere være noget at komme efter mht. Gurleys knæ-problemer, så nu skal han bare have mulighederne. Gurley og HB C.J. Anderson har suppleret hinanden godt, men jeg håber og forventer, at man i Super Bowl giver Gurley bolden tidligt og ofte, og at han vil svare med samme gode spil, som vi så inden knæskaden.

Hvordan den 23-årige QB Jared Goff håndterer presset i det største spotlight, man kan forestille sig, bliver afgørende for kampens udfald. Indtil nu har Goff været kølig, og han har spillet som en garvet veteran her i slutspillet.

Sammen med den offensive linje er Goff og Gurley instrumentale for angrebets succes, og man skal nok forvente, at der skal en del points på tavlen for at slå Patriots.

Men Rams’ forsvar bliver nok alligevel den allerstørste nøgle til sejr, så det er de matchups, jeg vil fokusere på herunder.

New England Patriots’ QB Tom Brady er måske ligaens bedste på positionen gennem tiderne. Han er ekstremt dygtig til at læse spillet, tager hvad forsvaret giver og er sikkerheden selv i systemet og organisationen, som han har spillet i, siden han blev draftet i 2000. Med sine 41 år er Brady erfaren og effektiv. Han kaster den ikke dybt i lige så høj grad som tidligere, men tager kalkulerede risici. Brady lever af de sikre korte og mellemlange kast, og selvom Bradys statistikker er lidt mere menneskelige i år (RTG 97.7, 65.8%, 4355yds, 29TD, 11INT), er han stadig svær at håndtere. Særligt i de store kampe.

Angrebets succes hviler dog ikke længere udelukkende på Bradys aldrende skuldre. Patriots har de sidste år haft fornyet fokus på at løbe bolden effektivt. De benytter sig af et mere traditionelt power-løbespil ud af tunge formationer og ud af I-form med en blokerende fullback. Rookie HB Sony Michel, valgt som nummer 31 i første runde af 2018-draften, var college teammate med Gurley i Georgia. Michel (209att/931yds, 6TD, 7rec/50yds) er Patriots’ primære back, men han suppleres godt af HB James White (94att/425yds, 5TD, 87rec/751yds, 7TD), som især løber ud af shotgun-formationen. White er dog først og fremmest en virkelig effektiv pass catcher og har således grebet hele nitten bolde i de to playoffkampe i år.

Udover den altid sikre WR Julian Edelman burde Patriots’ receivere ikke skræmme nogen. Det er Bradys præcision, som løfter gruppen, og Rams burde kunne matche udmærket op med dem. Edelman opererer fortrinsvist som Bradys go-to receiver i slotten. Udover HB James White og Edelman er det TE Rob Gronkowski, som Rams skal passe mest på. Selv i et år, hvor han ikke har haft helt samme succes, som vi er vant til, er Gronkowski et matchup-mareridt. Gronk har dog gennem sine ni år i ligaen haft svært ved at holde sig skadesfri, men når han er fit-for-fight, er han med sin utrolige fysik (6’6’’, 268lbs) rigtig svær at dæmme op mod. Hovedansvaret kommer nok til at ligge hos Rams’ SS John Johnson III, omend man også kan forestille sig, hvis ikke det går godt, at andre vil komme i spil som hjælp i opdækningen af Gronk. Eksempel CB Marcus Peters, som havde samme opgave overfor TE Travis Kelce i dele af kampen mod Chiefs.

Patriots’ angreb har spillet rigtig godt i de to højtscorende playoffopgør, men historien og statistikkerne taler deres tydelige sprog. For at slå New England Patriots i Super Bowl, skal Los Angeles Rams være succesfulde i at lægge maksimalt pres på Brady. Først og fremmest skal der disciplineret lukkes ned for Patriots’ stærke løbeangreb, ligesom Rams fik ødelagt Saints’ gameplan i NFC finalen ved at holde HB’s Alvin Kamara og Mark Ingram til bare 46 rushing yards sammenlagt. Samtidig skal Rams være opmærksom på, at man ikke bliver fanget af screens fra passcatching runningbacks. Dernæst skal Brady forstyrres og rammes så meget som overhovedet muligt med ubønhørligt pres. Det er dog ikke et hvilket som helst pres, der skal til. Det er netop pres fra den inderste del af den defensive linje, som Brady historisk har haft det svært med. Det er dog lettere sagt end gjort. Brady kommer af med bolden hurtigt bag en velspillende og stærk offensiv linje. C Davis Andrews spiller på højt niveau, men DT Aaron Donald er Aaron Donald: netop kåret som årets AP Defensive Player of the Year for anden sæson i træk – mens NT Ndamukong Suh skal fortsætte det flotte spil, vi har set fra ham her i slutspillet.

Jeg har fokuseret på Patriots’ angreb her, men forsvaret er heller ikke helt ueffent. De har formået at justere til kampene i slutspillet, hvor deres øgede aggressivitet eksempelvis overraskede Chargers.

Vi kan altså se frem til mange gode og spændende matchups!

Rams er på papiret måske nok det bedste hold spiller for spiller. En af Patriots’ allerstørste fordele er dog hverken Brady, Belichich eller Gronkowski – men i al sin enkelthed deres massive erfaring i at stå i lige netop denne situation.

Hvor alderen hos Patriots så småt er begyndt at melde sig, har Rams en lys fremtid foran sig. Uanset resultatet natten til mandag har det været en yderst succesfuld og godkendt sæson. Jeg forventer heller ikke, at dette bliver en enestående begivenhed. Vi kommer til at stå her igen inden længe. McVay har bygget noget specielt op og har på rekordtid etableret en kultur, som i min optik giver mulighed for at kunne opretholde succes i lang tid.

Skader, opstilling og transaktioner:

Alle mand kan melde sig klar til kamp for L.A. Rams, som året igennem har været ret forskånet på skadesfronten. Efter NFC-finalen har K Greg Zuerlein og S Blake Countess dog bøvlet med fodskader. Men altså ikke noget, som skulle få betydning for kampen i nat.

Rams har dog i sæsonens løb måtte placere et par vigtige bidragsydere på injured reserve. Heriblandt WR Cooper Kupp, HB Malcolm Brown, OLB Dominique Easley – og så har CB Aqib Talib jo mistet halvdelen af sæsonen. Han er dog tilbage på 100% nu, og man har erstattet Brown med C.J. Anderson; Easley med Dante Fowler; og så er Kupps produktion blevet delt ud på bl.a. WRs Josh Reynolds, Robert Woods samt de to tight ends.

Også Patriots har været forskånet på skadesfronten året igennem. Godt nok mistede man førsterundevalget OL Isaiah Wynn for sæsonen allerede i preseason, men ellers har der ikke været mange skader at komme efter.

Konklusion:

Jeg er så træt af Patriots, så jeg synes altså, at det er ærgerligt, at vi ikke i stedet skal se en gentagelse af den sindssyge Monday Night kamp i spilleuge 11 mod Kansas City Chiefs. Det vil bare være så nederen at tabe igen til New England… Til gengæld bliver hævnen også ekstra sød, hvis Rams formår at trække sig sejrrigt ud af Super Bowl LIII i Atlanta!

Patriots-dynastiet startede med sejren over daværende St. Louis Rams i Super Bowl XXXVI natten til d. 4. februar 2002. Det vil da være yderst passende, hvis Rams her i 2019, præcis sytten år senere, også bliver dem, der ender det..!

Finish this!

GO RAMS!

(Featured image credit:mage credit: www.facebook.com/Rams/)