Browsed by
Month: september 2018

CB Aqib Talib på IR – kan vende tilbage om 8 uger

CB Aqib Talib på IR – kan vende tilbage om 8 uger

En af offseasons vigtigste tilføjelser til rosteren, CB Aqib Talib, led en såkaldt high ankle sprain i sejren over Chargers i søndags. Den krævede desværre en operation, og Talib er dermed blevet placeret på injured reserve. Man håber og forventer dog, at Talib kan vende tilbage senere på sæsonen – men altså ikke før der er gået minimum otte uger… Det er naturligvis et stort tab, når en spiller af Talibs kaliber må undværes. Ikke nok med dét så udgik Rams’ anden startende corner, Marcus Peters, også i søndagens. Han var dog mere heldig og er blot day-to-day med en calf strain. Men bliver han heller ikke klar til kampen mod Vikings allerede her natten til fredag, lægger det et voldsomt pres på især CBs Sam Shields og Troy Hill, som så forventes at skulle træde i deres sted og supplere Nickell Robey-Coleman.

Rams har som erstatning for Talib på rosteren forfremmet CB Dominique Hatfield fra practice squad.

(Featured image: CB Aqib Talib (21) – credit: Jevone Moore / imago)

NFC Special Teams Player of the Week

NFC Special Teams Player of the Week

S Blake Countess er blevet udnævnt som ugens NFC Special Teams Player of the Week for sit touchdown på ILB Cory Littletons blocked punt mod Chargers i uge 3. Countess blev også kastet ind som reserve returner, da WR JoJo Natson måtte udgå med en brækket hånd.

Stort tillykke til Countess!

Preview Week 3: Rams vs. Chargers

Preview Week 3: Rams vs. Chargers

Los Angeles Rams (2-0) vs. Los Angeles Chargers (1-1) d. 23.09.18, kl. 22:05


Vores Rams bliver hjemme i vante rammer til årets tredje kamp, som også bliver den første kamp i regulær sæson mellem de to nye hold i Los Angeles; Rams og Chargers.

Efter første halvleg af åbningskampen i Oakland har der været tale om ren dominans fra Rams’ side, og de ligger med to sejre her i sæsonens start alene i toppen af NFC West. Rams har scoret 57 ubesvarede points i de sidste seks quarters, og Cardinals fik i sidste uge slet ikke et ben til jorden. Cardinals endte kampen med blot fem first downs(!) og krydsede først midterlinjen på kampens næstsidste spil(!!) Rams trak sig sejrrigt ud af divisionsopgøret 34-0.

Men Chargers bliver den klart største udfordring indtil nu. De kan mønstre et talentfuldt mandskab, og holdet har med rette store forventninger til sæsonen 2018. Chargers ligger dog lige nu treer i AFC West efter et nederlag til divisionsrivalerne fra Kansas City Chiefs i uge 1 og en ganske komfortabel sejr over Buffalo Bills i sidste uge.

Det kan godt være, at der ikke endnu er tale om en regulær rivalisering de to franchises imellem, men begge organisationer forsøger at slå rødder og opbygge en fanbase i det sportsmæssigt forkælede Los Angeles. De to er ovenikøbet kommende “roommates” i det nye stadion/underholdningsdistrikt The Los Angeles Stadium at Hollywood Park i Inglewood pr. 2020 – eller det vil sige; Chargers kommer til at leje sig ind i Rams’ hus! – så der er meget på spil i aften!

Read More Read More

Justeringer på roster og practice squad

Justeringer på roster og practice squad

Los Angeles Rams har i ugens løb foretaget nogle justeringer på den nederste del af rosteren. WR KhaDarel Hodge (billedet), som var en af preseasons store positive overraskelser på holdet, er blevet forfremmet til den aktive roster fra practice squad, mens RG Jamon Brown officielt er blevet aktiveret fra sin karantæne. Alle meldinger går dog på, at OG Austin Blythe får lov at fortsætte som starter på positionen. Det er kun rimeligt, når man tager hans flotte spil i sæsonens første to kampe i betragtning. At man pludselig har to starter-kaliber right guards er en rigtig god situation at stå i – specielt med tanke på deres alsidighed.

Til gengæld er QB Brandon Allen og S Isaiah Johnson blevet fritstillet fra den aktive roster. Allen fortsætter hos Rams på practice squad. DE Marcus Martin er også hentet tilbage til Los Angeles via practice squad. Læs lidt om ham her, fra da han blev signet første gang. Rams har også hentet OT Darrell Williams Jr. (tidligere Whiner) til practice squad.

For at gøre plads er QB Luis Perez og TE Temarrick Hemingway blevet droppet. Det er skuffende, at Hemingway, et tidligere 6. rundevalg, nu er helt ude i kulden.

Dermed er vi tilbage på de tilladte 53 mand på den aktive roster og 10 på practice squad. Se rosteren her, og følg transaktionerne løbende her.

(Featured image: WR KhaDarel Hodge (11) – credit: Keith Birmingham / Pasadena Star-News/SCNG)

K Sam Ficken tilbage på holdet

K Sam Ficken tilbage på holdet

Som forhåbentlig kortsigtet erstatning for K Greg Zuerlein har Rams hentet Sam Ficken tilbage på rosteren. Ficken erstattede Zuerlein sidst på 2017-sæsonen og brugte offseason og training camp hos Rams, mens Zuerlein arbejdede sig tilbage fra sidste sæsons ryg-skade. Zuerlein missede søndagens kamp med en lyske-skade, han pådrog sig under opvarmningen. Det er stadig usikkert, hvor længe han vil være ude – han undergår i øjeblikket nogle flere tests – men vi skal nok ikke forvente at se ham på banen de næste par uger. Indtil videre vælger Rams at have to kickere på rosteren i håbet om, at Greg the Leg snart er klar igen.

WR Michael Thomas er blevet placeret på IR/return listen og kan derfor tidligst vende tilbage om otte uger.

RG Jamon Brown har udstået sin karantæne og kan komme på banen i weekenden mod Chargers. Det er dog usikkert, om han får sin startende rolle tilbage, da Austin Blythe har spillet fremragende i hans sted. Lige nu figurerer Brown på exempt listen, men når han aktiveres derfra, skal Rams cutte en spiller, for at nå ned på de tilladte 53.

(Featured image: K Sam Ficken (5) – credit: Kelvin Kuo / AP Photo)

Preview Week 2: Rams vs. Cardinals

Preview Week 2: Rams vs. Cardinals

Los Angeles Rams (1-0) vs. Arizona Cardinals (0-1) d. 16.09.18, kl. 22:05


Her i anden spilleuge skal vi være vidne til Los Angeles Rams’ første hjemmebanekamp og årets første divisionsopgør, når Arizona Cardinals kommer til The Coliseum.

Rams fik en fantastisk start på sæsonen natten til tirsdag. Efter en svær første halvleg, hvor Rams så lidt rustne ud, og hvor Raiders kom med mange nye looks, som man ikke på forhånd havde kunne forberede sig på, fik Rams dog justeret perfekt til anden halvleg. Med 23 ubesvarede points kunne Rams i sidste ende tage hjem til L.A. fra Oakland med en rigtig fin sejr på 33-13 i bagagen. Ikke nok med dét så tabte alle Rams’ divisionsrivaler i NFC West deres respektive åbningskampe, så Rams nu ligger alene i toppen af divisionen her tidligt i sæsonen. Cardinals kom først på tavlen sidst i fjerde quarter og tabte stort til Washington Redskins 6-24 i uge 1. En kamp de nok helst bare vil glemme hurtigst muligt, hvor ikke meget lykkedes på hverken offense eller defense.

Divisionskampe er altid svære at spå om, men Rams må alt andet lige være rimelig klare favoritter søndag aften.

Read More Read More

WR/KR Pharoh Cooper på IR/Return

WR/KR Pharoh Cooper på IR/Return

WR og Pro Bowl returner Pharoh Cooper udgik fra mandagens kamp med, hvad der viste sig at være en voldsomt ankle sprain, der desværre kræver operation. Han er derfor blevet placeret på IR/return listen og er derfor ude i mindst otte uger. Det er naturligvis et stort tab for special teams, der også må undvære Coopers backup, WR Mike Thomas, i nogle uger med en lyske-skade.

Read More Read More

OL Aaron Neary tilbage på Practice Squad

OL Aaron Neary tilbage på Practice Squad

Rams har foretaget en mindre justering på practice squad. De har hentet OC/OG Aaron Neary tilbage og har til gengæld fritstillet OG Jeremiah Kolone. Neary overlevede ikke cuttet til de 53 mand og blev herefter samlet op af Browns. Det holdt dog blot fire dage. Neary kom oprindeligt til holdet før sidste sæson, og startede såmænd en kamp i 2017.

(Featured image: Aaron Neary (72) – credit: Kirby Lee / USA TODAY Sports)

K Greg Zuerlein udnævnt som ugens NFC Special Teams Player

K Greg Zuerlein udnævnt som ugens NFC Special Teams Player

Greg the Leg Zuerlein er heldigvis tilbage fra sin alvorlige rygskade og er her i uge 1 blevet anerkendt som NFC Special Teams Player of the Week efter sine 4 ud af 5 field goals i mandags – heriblandt en 55’er – og tre ekstra-points.

Dejligt at se Zuerlein tilbage for fuld kraft igen!

Preview Week 1: Rams @ Raiders

Preview Week 1: Rams @ Raiders

Los Angeles Rams (0-0) @ Oakland Raiders (0-0) d. 11.09.18, kl. 04:20


Det er endelig blevet sæsonstart igen, og vores Los Angeles Rams er klar til at starte 2018 med en spændende kamp i primetime mod Oakland Raiders. Rams og Raiders mødte jo hinanden så sent som i den anden uge af preseason, men allerede her tre uger senere skal de altså mødes igen – denne gang for alvor – når sæsonen skydes i gang med en mandagskamp på udebanen Oakland–Alameda County Coliseum.

Efter en lang preseason stort set uden startere på banen bliver det fedt endelig at se noget rigtig Rams-football igen!

Read More Read More