Endnu en Pro Bowl CB til Rams via trade
Los Angeles Rams har været mega-aggressive på trade-markedet de seneste par uger af denne offseason!
Senest har de sendt et 5. runde pick i 2018-draften til Denver og dermed sikret sig retten til endnu en stjerne-cornerback; nemlig 5 x Pro Bowler Aqib Talib!
32-årige Talib (6’1”, 205lbs) blev valgt af Buccaneers i første runde af 2008-draften og har siden også været omkring Patriots og senest Denver Broncos, hvor han har spillet de sidste fire sæsoner. Gennem årene har han samlet ialt 424 tacklinger sammen og 34 interceptions, 4 forced fumbles, 2 fumble recoveries og hele 10 defensive touchdowns. Han lader endnu ikke til at være påvirket af sin alder og har således blot tilladt 571 yards og tre touchdowns de sidste to år.
Inden free agency begynder i næste uge, har Rams altså således allerede genopbygget og væsentligt forbedret deres secondary… To Pro Bowl CB’s i Talib og Marcus Peters er hentet til som nye startere; FS Lamarcus Joyner er blevet franchise tagget; og man har sågar signet en anden tidligere Pro Bowl CB i Sam Shields. Rams er nu i besiddelse af to af ligaens største playmakers på positionen – to ægte lockdown corners – der passer perfekt til det system, som DC Wade Phillips foretrækker – men spørgsmålet er nu, om de to store personligheder kan eksistere under HC Sean McVays “We Not Me” mantra…? Ligesom Peters, bringer Talib masser af kampgejst, intensitet og nerve til holdet – men også en masse bekymringer og usikkerheder for en trænerstab pga. deres til tider uforudsigelige og problematiske opførsel både på og uden for banen. Her er eksempelvis en interessant artikel om, hvad man kan forvente at få, når man anskaffer sig en fyr som Aqib Talib. Wade Phillips kender dog Talib fra sin egen tid i Denver, så han er jo fuldt klar over, hvilken person han har bragt til holdet.
Rams’ secondary er pludselig på papiret en af ligaens allerbedste. Der var dog også behov for at gøre noget: CB Nickell Robey-Coleman spillede ganske godt sidste sæson, men han er free agent. Han kan dog stadig hentes tilbage til holdet. Kayvon Webster spillede også fornuftigt og er stadig under kontrakt – men han overrev sin akilles sent på sæsonen og er nok ikke helt klar, når training camp begynder. Og så er CB Trumaine Johnson, som har spillet de sidste to sæsoner under franchise tagget, free agent. Han hentes dog med sikkerhed ikke tilbage nu. Johnson har været rigtig god for Rams, men han vil nok forlange en kontrakt i omegnen af $15M+ årligt. Rams har i stedet fået fat i to startende stjerne-cornerbacks i Peters og Talib for tilsammen under $13M i år. Rams overtager Talibs kontrakt fra Broncos, hvorpå der er to år tilbage. Talib kommer til at koste $11M i år og $8M næste år. Han kan dog cuttes når som helst uden nogen cap-penalty. Finansielt kan man altså ikke klandre Rams for nogle af disse beslutninger – og som en lille krølle på situationen: hvis Johnson som ventet signer andetsteds, får Rams med al sandsynlighed et 3. runde kompensationsvalg tilbage til 2019-draften.
Som med alle de øvrige trades bliver dette først officielt, når det nye liga-år begynder d. 14. marts.
Følg rosteren løbende her og de forskellige transaktioner her.
( Image: CB Aqib Talib – credit: Isaiah J. Downing / USA Today Sports)