CB Sam Shields genoptager karrieren i L.A.
Tidligere Packers CB Sam Shields (5’11”, 184lbs) har ikke spillet en NFL-kamp siden uge 1 af 2016-sæsonen, hvor han led sin femte registrerede hjernerystelse i en kamp mod Jaguars. Shields blev efterfølgende placeret på injured reserve og senere fritstillet. Han tilbragte hele sidste sæson helt ude af NFL, hvor han restituerede, men skulle efter eget udsagn nu være helt uden symptomer og klar til at forsøge et comeback. Den mulighed har han nu fået hos Rams, der hentede ham til holdet for et par dage siden.
Før Shields måtte kaste håndklædet i ringen, var han en succesfuld og alsidig cornerback for Packers, som blev valgt til Pro Bowl efter sin mest produktive sæson i 2013. 30-årige Shields kommer til Rams som en billig low-risk/high-upside signing, der kan ende med at tilkæmpe sig en stor rolle i Rams’ new-look secondary – hvis han da kan undgå flere hjernerystelser og komme tilbage i topform.
I sine seks+ sæsoner i Green Bay samlede han ialt 245 tacklinger sammen og 18 interceptions, 1 forced fumble, 1 fumble recovery og 1 sack.
(Image: CB Sam Shields – credit: Joe Robbins / Getty Images)