Gurley igen udnævnt som NFC Offensive Player of the Week
Der er heldigvis også plads til gode nyheder fra Los Angeles!
HB Todd Gurley er blevet udnævnt som ugens offensive spiller i NFC efter sin aldeles fremragende præstation i søndagens magtdemonstration på udebane mod Seattle Seahawks. Gurley spillede blot ca. tre quarters, men nåede alligevel at skrabe 180 total yards sammen (152 rushing yards og 28 receiving yards) – samt hele fire touchdowns!
Gurley fører nu ligaen med 17 touchdowns og, selvom en runningback stort set aldrig bliver valgt, må han nu også være i spil som årets MVP.