Waiver Wire og Practice Squad

Waiver Wire og Practice Squad

Selvom holdene ved deadline får barberet rosteren ned på de endelig 53 mand, bliver man dog aldrig færdig med at justere og tilpasse sådan en NFL-trup, der jo, især i bunden, er i konstant forandring.

Rams er ikke anderledes; og efter at have gennemgået de mange cuts rundt omkring i ligaen, og lagt billet ind på nogle af dem man kan lide gennem den såkaldte waiver wire, er Rams blevet tre nye spillere rigere:

OC J.J. DIELMAN, UTAH:

23 årige Dielman (6’5”, 309lbs) blev valgt i femte runde af årets draft af Cincinatti Bengals. Dielman er tidligere RT hos Utah, og må altså forventes at være alsidig på linjen – et karaktertræk som tydeligvis vægtes højt af den nye trænerstab.

OC AARON NEARY, EASTERN WASHINGTON:

Man valgte at gå med blot otte spillere på den offensive linje i første omgang, så det var klart et sted der kunne opgraderes gennem waiveren. Med tilføjelsen af Dielman samt den 24 årige Aaron Neary (6’4”, 301lbs) er Rams nu oppe på ti linjemænd, hvilket er mere normalen. Neary var en undrafted free agent sidste år, som, efter at have brugt training camp hos Broncos, tilbragte 2016 på Eagles’ practice squad.

DT QUINTON JEFFERSON, MARYLAND:

24 årige Quinton Jefferson (6’4”, 291lbs) (billedet) kommer til fra Seahawks, som draftede ham i femte runde af 2016-draften. Jefferson spillede tre kampe for Seattle, men måtte tilbringe det meste af sæsonen på IR med en knæskade.

For at gøre plads til de tre nye ansigter, har Rams waived LB Nicolas Grigsby, TE Johnny Mundt og DT Louis Trinca-Pasat, der altså ikke kunne holde fast i en roster-plads ret længe. Det er en tough business!

PRACTICE SQUAD:

Rams har også skrevet under på practice squad kontrakter med ni af de spillere, de cuttede fra 90-mands-rosteren forleden, og som altså havde imponeret nok til at forblive hos klubben på dén måde. Det drejer sig om:

DT Omarius Bryant, Western Kentucky.
OL Michael Dunn, Maryland.
OL Jake Eldrenkamp, Washington.
S Isaiah Johnson, Georgia Tech.
LB Cassanova McKinzy, Auburn.
WR Paul McRoberts, Southeast Missouri State.
FB Sam Rogers, Virginia Tech.
OLB Carlos Thompson, Ole Miss.
TE Travis Wilson, Utah.

Derudover har Rams også fået følgende spillere tilbage til holdet, da de i første omgang var blevet waived/injured. De returnerer derfor til holdet på injured reserve:

WR Nelson Spruce, Colorado.
LB Josh Forrest, Kentucky.
HB Lenard Tillery, Southern U.

(Featured image: DT Quinton Jefferson – credit: Kenneth K. Lam / Baltimore Sun)

Comments are closed.