Rams trader sig til Sammy Watkins!

Rams trader sig til Sammy Watkins!

[BREAKING]

Los Angeles Rams har traded sig til den 24-årige receiver, Sammy Watkins, der i sin tid blev valgt som nummer fire i første runde af 2014-draften af Buffalo Bills. Sammy Watkins er lige præcis såden en WR1 som Rams har manglet!

Bills modtager i handlen CB E.J. Gaines samt et 2. runde-pick i 2018, og Rams modtager, udover Watkins, et 6. runde-pick i samme draft.

Watkins (6’1”, 211lbs) kommer til L.A. som den anden receiver fra Buffalo i denne offseason, og genforenes således med Robert Woods. Han er en sand playmaker på positionen, og en type man i årevis (ja, lige siden Torry Holt blev pensioneret, vel?) har ledt og ledt efter med lys og lygte.

Det er et blockbuster-trade, der i dén grad giver mening – men også et signal om, at tiltroen til receiverpositionen stadig manglede. Der var også kun to receivere på rosteren med mere end ét-års erfaring, hvoraf den ene – Tavon Austin – har været skadet stort set hele offseason og training camp. Så trænerstaben har aldrig haft mulighed for at finde ud af, om Austin kunne bruges som den vertikale trussel, der jo er så vigtig i dette offense. Den trussel har man så traded sig til nu! Hvad dette trade konkret betyder for Austins rolle og fremtid på holdet, kan man jo kun gisne om, men hans rolle må alt andet lige blive reduceret – og har Rams virkelig råd til at holde fast i Austins dyre kontrakt, hvis han blot igen skal bruges som gadget-spiller hist og her? Er han på trade block’en, eller er det her et tegn på, at man frygter, at Austins skade er mere alvorlig end antaget? Under alle omstændigheder er det med dagens trade svært at forestille sig, at Austin ikke fritstilles efter denne sæson, hvor han ‘blot’ vil koste $5M på cappen at komme af med.

Watkins har i Buffalo i sine tre sæsoner grebet 153 bolde for 2459 yards og 17 TDs i 37 kampe. Watkins har dog en lidt bekymrende skadeshistorik, og har altså blot spillet alle 16 kampe i sin rookie kampagne. Han missede således otte kampe i starten af sidste sæson med en skade i den ene fod. Det helede aldrig helt godt, og Watkins blev opereret igen i denne offseason. Han er dog efter sigende 100% tilbage nu, og har haft en god training camp. Under Bills’ første preseasonopgør i torsdags, greb Watkins fire bolde for 39 yards, og lignede sig selv igen.

Watkins er gået ind i et kontraktår, så han er endnu en spiller, som Rams nu skal arbejde på en langsigtet løsning for.

CB E.J. Gaines gik ind i denne sæson som backup på cornerbackpositionen, og var med årets free agent tilføjelser blevet undværlig.

OPDATERET

(Featured image: WR Sammy Watkins – credit: Getty Images)

Comments are closed.