John Sullivan ny center for Rams
Tidligere Minnesota Vikings og Washington Redskins center, John Sullivan, er hentet til Los Angeles!
Veteranen udfylder et kæmpe hul på rosteren efter at Tim Barnes blev fritstillet i begyndelsen af free agency.
31-årige Sullivan (6’4”, 310lbs) blev draftet af Minnesota Vikings i 6. runde af 2008-draften, hvor han, efter en sæson som backup til Matt Birk, har haft rigtig stor succes som vikingernes startende center i 93 kampe. Sullivan sad dog ude i hele 2015, mens han restituerede oven på et par knæ- og rygoperationer, og kom herefter til Washington Redskins, hvor han sidste sæson primært fungerede som backup i Sean McVays offense – dog med en enkelt kamp fra start i december, hvor han viste rigtig gode takter.
Sammen med LT Andrew Whitworth har Rams altså nu hentet to kvalitets-veteraner til klubben, og har dermed på papiret formået at opgradere en af ligaens dårligste offensive linjer. De to aldrene herrer er naturligvis ikke langsigtede løsninger, men de lukker et par gabende huller nu og her og forhåbentlig de næste par år frem. De kan vise sig at få en stor betydning for udviklingen af de øvrige unge linjemænd, og så kan deres erfaring og gode evner i både pass-protection og løbespillet (hvis de kan holde niveauet) få stor betydning for quarterback Jared Goff, runningback Todd Gurley og angrebet som helhed.
Roster-siden er up-to-date og kan findes her.
(Photo credit: Ann Heisenfelt / Associated Press)