OLB Connor Barwin til L.A. Rams
Rams fortsætter med at hente hjælp til truppen i free agency og har i nat dansk tid således hentet den 30-årige veteran Connor Barwin til på en ét-årig prove it deal til en værdi af max $6,5 mio.
DC Wade Phillips kender jo Barwin fra deres tid sammen i Houston. Han passer perfekt ind i Phillips’ 3-4 forsvar som startende outside linebacker og kommer også til at få en stor rolle som leder og mentor på holdet her i overgangsfasen, hvor han skal hjælpe med at implementere det nye system.
Connor Barwin blev draftet i anden runde af 2009-draften af Houston Texans og registrerede 4,5 sacks i sin rookiesæson i en rotationsrolle. Han sad ude hele 2010 med en ankelskade, som han pådrog sig i årets første kamp, så karrieren tog først for alvor fart, da Wade Phillips kom til Houston i 2011 og omskolede ham fra DE til startende OLB. Det resulterede i 11,5 sacks i 2011, og Barwin har ikke misset en kamp lige siden. Barwin skiftede til Eagles i 2013, hvor han også har haft stor succes. Han har her fungeret som leder på forsvaret både på og udenfor banen. Op til sidste sæson blev han dog konverteret tilbage til en 4-3 end, da den nye head coach Doug Pederson kom til sammen med DC Jim Schwartz. Det viste sig slet ikke at være et fit. Derfor blev han fritstillet her d. 9. marts, og Eagles sparede derved knap $8 mio. på deres cap. Det er vi glade for i Rams-land, hvor vi alle håber og regner med, at han stadig har en del tilbage i ‘tanken’, og at det blot var systemet – og ikke alderen – der bar skylden for hans halv-dårlige sæson.
Reunited and it feels so good #MobSquad pic.twitter.com/b8VNqrX8HX
— Los Angeles Rams (@RamsNFL) 17. marts 2017
Barwin har spillet i ialt 113 kampe (95 som starter), og har produceret 320 tacklinger, 50,5 sacks, 1 interception, 6 forced fumbles, 4 deflections samt 1 safety. Barwin elskede sin tid med Wade Phillips, og nu får han chancen for at genstarte sin karriere i LA, i et system han kender så godt, og som han tidligere har haft succes i. Det glæder Barwin sig vist til!
Velkommen i hornene til Connor Barwin!
(Photo credit: Rob Carr / Getty Images)