Robert Woods er ny WR i hornene
Den blot 24-årige WR Robert Woods kommer til Los Angeles Rams fra Buffalo Bills på en fem-årig kontrakt til en værdi af op til $39 mio. (hvis alle præstationsafhængige bonusser opnås) med $15 mio. garanteret. Der adresseres altså super vigtige needs her i starten af free agency!
Wide receiver har været en position, som Rams har haft svært ved at finde løsninger på i årevis, og da Kenny Britt signede med Browns (fire år, $32,5 mio.!), og Brian Quick nok også er på vej væk, er behovet nu blevet større end nogensinde.
Woods er godt nok ingen sand førstereceiver, og kommer ikke med samme hype som andre free agents som eksempelvis Alshon Jeffery, men han kan forhåbentlig bringe noget nerve og sine sikre hænder til truppen og bidrage i ‘Pierre Garçon-rollen’ i Sean McVays offensive system. Og med Woods’ evner som en af ligaens allerbedste blokerende receivere, bliver han også en hjælp i løbespillet og det korte kasteangreb. De kompetencer skal ikke undervurderes.
Robert Woods blev valgt i anden runde af 2013-draften, og har i fire sæsoner hos Buffalo Bills startet 48 ud af 57 kampe, med 203 receptions for 2451 yards og 12 TDs. Han spillede før det for college-holdet USC, og vender altså nu tilbage til LA og The Los Angeles Memorial Coliseum.
(Photo credit: Tom Szczerbowski / Getty Images)