Los Angeles er hverken St. Louis eller Nashville…

Det må Rams’ head coach Jeff Fisher sande i disse dage. Han er kommet på dybt vand, da han i en telefonsamtale med Hall of Fame Rams runningback Eric Dickerson åbenbart har udtrykt, at Fisher, pga. Dickersons meget offentlige kritik af holdet, ikke længere ønsker Dickerson omkring holdet på sidelinjen under kampene af hensyn til sine spillere.

Læs en artikel af Vincent Bonsignore om hele miséren her.

Fisher har ikke håndteret denne situation godt. Man skal altså virkelig passe på hvad man gør og siger, når man nu er kommet til store kritiske Los Angeles. Det mærkes da for alvor nu!

Jeg er kæmpe Eric Dickerson fan, og mener da også, at tiden er ved at være inde til, at Rams kigger i en anden retning efter en ny head coach til næste sæson – baseret på Fishers manglende resultater og manglende evne til at løse de mange tilbagevendende problemstillinger der gang på gang plager holdet.

Når det så er sagt, så kan jeg nu helt personligt sagtens forstå, hvor Fisher kommer fra i denne sag.

Tænk over det:

Hvis vi nu prøver at bruge en virksomhed som analogi. Du er leder. Du skal lede et personale på x-antal hundrede mennesker igennem en meget svær tid. Den næste måned er af afgørende betydning. Der er ikke god sandsynlighed for succes, og lykkes projektet ikke, mister du og alle dine gode ledelseskollegaer deres jobs, og de mange produktionsansatte står tilbage i en meget usikker situation.

Det er dig alle fingre i sidste ende peger tilbage på. Det er dit koncept, dine visioner og dine værdier du har kæmpet for, skulle tegne virksomheden de sidste fem år, der er i spil.

Ovenikøbet følger hele offentligheden med i alle detaljer undervejs.

I sådan et tilfælde, i sådanne kritiske tidspunkter i en virksomheds levetid, kan du da ikke have mennesker til at stå i indercirklen sammen med dig (som enddog er vigtige og højtansete personer i lokalmiljøet og legendariske karakterer i virksomhedens historie), der heftigt kritiserer dig, din ledelsesstil, dine koncepter og de øvrige ansattes præstationer (fra mellemledere til folkene på gulvet). Uanset hvor legitim en sådan kritik så end måtte være. Alt imens du forsøger at sælge produktet, motivere dine ansatte og præsentere dem konceptet, så de på bedst mulig vis kan udføre det i praksis. De skal jo stole fuldt og fast på retningen, du som leder udstikker, så chancen for at lykkes optimeres.

Dét dur altså ikke.

Jeg er ikke på nogens side her i denne sag. Der er nok uden tvivl en del af dette, der bunder i dårlig kommunikation og misforståelser, men Jeff Fisher og Rams har håndteret situationen helt forfærdeligt klodset, og er måske med rette havnet i lidt af en shitstorm… Eric Dickerson har givetvis grund til at være vred og indigneret, men han kan, efter min mening, heller ikke forvente at kunne stå på sidelinjen med holdet under gameday, når han i ugens 6 øvrige dage kritiserer trænere og spillere. Det hjælper ingen. Det er da virkelig noget, der for alvor kan gøre spillerne utilpasse, distrahere og fjerne deres fokus, når de pludselig kommer i tvivl om, hvor de skal lægge deres loyalitet. Jeg forstår sørme godt, at spillerne er ukomfortable med dén situation. Er spillerne ukomfortable, skal Fisher jo handle. Fisher handler i denne sag “blot” helt uden fingerspitzgefühl… 

Se Jeff Fishers pressemøde hvor han diskuterer sagen her.

…

Oh, by the way; Rams tabte 21-49 til New Orleans Saints i søndags. Jared Goff var super god i første halvleg! Recap, slut 😉

GO RAMS!