Skadesrapport Uge 11: Spruce på IR

Skadesrapport Uge 11: Spruce på IR

WR #86 Nelson Spruce (photo credit: Ric Tapia / www.therams.com)


Ugens skadesrapport starter med den kedelige nyhed om, at den undraftede rookie wide receiver Nelson Spruce er blevet placeret på injured reserve, og altså ikke kommer til at se noget spilletid i år. Han havde en god preseason-debut, der vidnede om en spændende spiller med et godt skill-set. Spruce skadede knæet, og så ikke mere spilletid i preseason, men kampens 6 receptions for 51 yards og et touchdown viste altså potentiale nok til, at Spruce vandt en plads på rosteren. En lægskade afløste dog knæskaden, og nu er Spruce altså færdig for sæsonen uden at have set spilletid, og må derfor kæmpe om en plads på holdet igen til næste sæson.

Rams skadesrapport uge 11 (image credit: www.therams.com)
Rams’ skadesrapport uge 11 (image credit: www.therams.com)

RE Robert Quinn gav os alle noget af en forskrækkelse efter sidste weekends sejr over Jets. Han oplevede nogle anfald da han var kommet tilbage til L.A., og blev hasteindlagt på hospitalet. Man frygtede at det kunne være relateret til den lille svulst på hjernestammen, som Quinn lever med. Det var heldigvis ikke så slemt! Årsagen til anfaldene var angiveligt alvorlig dehydrering. Quinn har slappet af i løbet af ugen, men trænede fuldt med i fredags. Han er questionable til ugens kamp mod Dolphins.

HB Todd Gurley er også questionable, da hans mindre lårskade holdt ham fra at træne fuldt med i fredags. Jeg forventer dog, at han er helt klar til kamp i morgen.

Det er værre med C Tim Barnes, der har siddet ude med en fodskade hele ugen. Demetrius Rhaney vil starte i hans sted, hvis Barnes ikke bliver klar. Barnes er officielt questionable på skadesrapporten. I QB Jared Goffs debut er det ret ærgerligt, hvis den startende center er ude. Men det positive er, at Goff jo sandsynligvis har fået mest træning med backup’en sæsonen igennem, så deres timing og erfaring med hinanden må alt andet lige være bedre end Barnes’ og Goffs.

CB Lamarcus Joyner (ankel), CB Trumaine Johnson (sygdom) og RE Eugene Sims (hjernerystelse) forventes alle at blive klar til ugens opgør.

Comments are closed.