Preseason Week 4: Rams @ Vikings

Preseason Week 4: Rams @ Vikings

Los Angeles Rams (2-1) @ Minnesota Vikings (3-0) d. 2. sep. kl. 02:00


(Photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)

Los Angeles Rams tabte preseasonkampen mod Denver i lørdags, og rejser i denne uge til Minnesota for at spille deres fjerde og sidste preseasonkamp mod Vikings på deres spritnye stadion U.S. Bank Stadium.

U.S. Bank Stadium photo source: www.vikings.com)
U.S. Bank Stadium (photo source: www.vikings.com)

Da kampen spilles sent sådan en torsdag nat / fredag morgen, får jeg desværre ikke mulighed for at se den live pga. arbejde. Jeg har heller ikke haft tid og mulighed for at gå i dybden med en længere optakt i denne omgang – dog har jeg da nået at skrive en lille smule herunder:

Selvom der stadig er masser af spændende kampe om positionerne inden den sidste runde cuts, er denne fjerde preseasonkamp jo heldigvis også traditionelt den mindst interessante for os fans, da man ofte sparer de vigtigste startere helt. Det vil Rams også gøre.

Rookie QB Jared Goff ser dog stadig ikke ud til at overhale Case Keenum i kampen om at blive Rams’ startende quarterback fra sæsonstarten. Keenum bliver derfor nok sparret helt, så Goff vil i nat få en del spilletid, og kommer nok også ind helt fra start.

QB #16 Jared Goff photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)
QB #16 Jared Goff (photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)

Som skrevet tidligere på ugen, er der også en del Rams spillere, der døjer med nogle småskader, og som heller ikke kommer til at spille. WR Pharoh Cooper og CB E.J. Gaines er de alvorligste, og de er sandsynligvis også ude til sæsonpremieren. CB Troy Hill og LT Greg Robinson har været i concussion-protokollen, og selvom de måske ville kunne spille, hvis det havde været en rigtig kamp, kommer de sandsynligvis heller ikke på banen i nat. Til gengæld kan RT Rob Havenstein få spilletid for første gang i denne preseason. Han har været aktiv på træningsbanen siden i tirsdags, efter at have været placeret på PUP-listen hele training camp.

Vikings har det pludselig meget værre rent skadesmæssigt. Deres lovende unge quarterback Teddy Bridgewater blev i ugens løb meget alvorligt skadet i knæet under træning, og er desværre ude for sæsonen. Virkelig ærgerligt da Vikings havde en rigtig god chance i år! En situation vi som Rams fans jo sagtens kan sætte os ind i… Vikings skal derfor bruge kampen til at forberede deres backups: den tidligere Rams veteran Shaun Hill bliver Vikings’ nye starter, med rookie Joel Stave og nysignede Brad Sorenson bag ham på depth charten.

Vikings QB #5 Teddy Bridgewater i tredje preseasonkamp mod Chargers photo source: www.vikings.com)
Vikings QB #5 Teddy Bridgewater i tredje preseasonkamp mod Chargers (photo source: www.vikings.com)

Jeg er tilbage på fuld styrke igen i weekenden og frem mod første regulære kamp i sæsonen på næste mandag! Jeg skriver nok en lille recap af kampen, når jeg har fået den set, ligesom jeg vil følge og kommentere på lørdagens kommende rostercuts, hvor holdene jo skal nå ned på 53 mand.

DE #72 Ian Seau photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)
DE #72 Ian Seau (photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)

GO RAMS!

Comments are closed.